Indholdsfortegnelse
Juli 2020 (opdateret januar 2022)
Vaskemaskinen - før og nu!
Jeg husker tydeligt, at der i min første egen bolig ikke var installeret vaskemaskine, og turen derfor med jævne mellemrum gik til det lokale møntvaskeri. Den tid er heldigvis historie for mit vedkommende – men også for mange andre. Det skønnes nemlig, at mere end 80% af de danske husholdninger i dag har egen vaskemaskine. Så møntvaskerierne bliver færre og færre – og i øvrigt sker betalingen ikke med længere med mønter…
De første hånddrevene vaskemaskiner så dagens lys omkring 1850, mens elektriske vaskemaskiner har været kendt i Danmark i ca. 100 år. Undervejs har der været flere danske producenter, hvor Vølund nok er den mest kendte.
I min husholdning er vaskemaskinen – sammen med køleskabet – den husholdningsmaskine jeg nødigst vil undvære i længere tid. Hos HANDELSGUIDE.DK har vi derfor besluttet os for at kigge på de bedste vaskemaskiner på markedet.
Hvordan har vi udvalgt de viste vaskemaskiner?
Vi har besluttet at kigge på de bedste vaskemaskiner ud fra deres testresultater. Forbrugerrådet TÆNK tester med jævne mellemrum vaskemaskiner, senest i maj 2021, hvor det lykkedes Bosch og Siemens at bryde Mieles monopol som testvinder. Alle de vaskemaskiner, vi viser nedenfor, ligger meget tæt rent kvalitetsmæssigt, så prisen kan være en vigtig parameter, når du skal vælge vaskemaskine.
Samtidigt har vi sat overliggeren ved en pris på ca. 10.000 kr., hvilket udelukker visse af Mieles dyreste modeller.
God fornøjelse med læsningen og dit eventuelle køb af ny vaskemaskine!
De stjernemarkeringer, vi viser på udvalgte produkter, er baserede på et antal køberes anbefalinger hos den sælger, vi har fundet produktet hos. Vi anbefaler dog, at du kritisk vurderer antallet og indholdet af købernes anbefalinger, da få og eventuelt subjektive anbefalinger måske ikke giver et retvisende billede af produktets kvalitet!
Brug eventuelt indholdsfortegnelsen øverst til venstre, hvis du vil have et overblik over sidens indhold!
De bedste vaskemaskiner i test - heraf flere testvindere
Denne Miele vaskemaskine opnår – trods den lave pris – flotte testresultater. Og bliver derfor testvinder hos Forbrugerrådet TÆNK i februar 2021.
Ud over at vaske og centrifugere godt, er den også hurtig og støjsvag. Vandforbruget er lavt, mens elforbruget er middel.
Maskinen er den billigste af Mieles testvindende maskiner i 2021.
- Vaskeevne, centrifugering, energiklasse A (bedst), holdbarhed, wifi-styring, pris
- lydniveau lidt højere end konkurrenter
Prisniveau: 8-9.000 kr.
Denne Siemens vaskemaskine henvender sig til den store familie, da den har ikke mindre end 10 kg’s kapacitet. Og så har den automatisk sæbedosering.
Maskinens styrker er vaske- og centrifugeringsevnen samt det lave vand- og energiforbrug. Den er samtidig meget brugervenlig og støjsvag under vask.
Da Bosch og Siemens er en del af samme organisation er maskinen teknisk set identisk med Bosch WAXH2KOLSN.
Der vil typisk være prisforskelle på de to modeller, så tjek begge links her til højre, inden du køber!
- vaske- og centrifugeringsevne, app-styring, automatisk sæbedosering, pris
- energiklasse C (A er bedst)
Hvis du går efter stor kapacitet, super vaskeevne, ditto centrifugering, lavt støjniveau under vask, fornuftigt energi- og vandforbrug samt skylleevne, så er denne Samsung WW85TA047AE, vaskemaskinen du skal købe!
Den har nogenlunde samme specifikationer som Samsungs testvinder fra 2019 (Samsung WW10N642RBW), der er udgået.
- vaske- og skylleevne, lydniveau, pris
- max. 1.400 omdrejninger ved centrifugering (ofte 1.600 hos andre maskiner)
Prisniveau: 5.000 kr.
Vaskemaskinen fra AEG har en rigtig god vaskeevne, og den centrifugerer godt. Skylleevnen er bedst ved de syntetiske programmer, hvor der bruges mest vand.
Vandforbruget er ellers lavt ved brug af andre programmer, og maskinen ikke er den hurtigste af de præsenterede maskiner.
Tidsforbruget kan således blive et handicap, hvis man vasker meget ofte., fx flere maskiner om dagen. Til gengæld er den støjsvag især under vask.
- vaskeevne og centrifugering, syntetiske programmer, pris
- hastighed
Prisniveau: 5.700 kr.
Ofte stillede spørgsmål om vaskemaskiner
Hvilken vaskemaskine skal jeg købe?
Lad det være sagt med det samme! Der findes rigtig mange gode vaskemaskiner, hvor det er de små nuancer, der gør, om den ene er lidt bedre end den anden.
De modeller, vi præsenterer i dette indlæg, ligger i toppen af Forbrugerrådet TÆNK’s tests de seneste år.
Hvilken vaskemaskine er den bedste?
Det nærliggende svar er en legendarisk kommentar fra den danske TV-serie Matador: “Det er en tysker”.
Tyske mærker som Miele, Siemens, Bosch og AEG opnår generelt fine testresultater, men også sydkoreanske Samsung og svenske Electrolux blander sig i topstriden.
Hvilken vaskemaskine er den bedste i test?
Vaskemaskiner fra de tyske producenter Miele, Bosch og Siemens har de seneste år været nomineret til bedst i test hos Forbrugerrådet TÆNK.
Du kan se testvindere fra alle tre producenter i vores indlæg.
Hvad skal jeg overveje inden køb af vaskemaskine?
Hvis din vaskemaskine skal placeres eller indbygges i skab e.l., skal du være opmærksom på, at lågen typisk forøger dybden med ca. 5 cm.
Værd at vide om vaskemaskiner
De fleste vaskemaskiners kapacitet ligger på 7-9 kg tøj, hvilket er passende til en familie på 4-5 personer.
Jo mindre restfugtighed, der er i tøjet efter centrifugering, des hurtigere tørrer det efterfølgende på tørresnoren eller i tørretumbleren. Restfugtigheden i de bedste vaskemaskiner ligger typisk omkring 45%.
Vaskemaskiner med de bedste energimærker, som vi præsenterer her på siden, bruger 40-60 liter vand og ca. 1 kWh el pr. vask.