Indholdsfortegnelse
Oktober 2020 (opdateret december 2021)
De bedste køleskabe i test
Køleskabet er menneskets bedste ven – eller er det hunden???
Under alle omstændigheder er køleskabet den hvidevare (selv om det ikke altid er hvidt), jeg allernødigst vil undvære i husholdningen. Man tør næsten ikke tænke på, hvordan vores madvarer vil se ud, hvis vi ikke formår at køle dem ned til den rette temperatur – og i det rette tempo? Et stabilt og perfekt kølende køleskab er derfor alfa og omega, når madens holdbarhed skal forlænges og fordærvet mad skal undgås!
Da køletemperatur og kølekapacitet er vigtige parametre i et køleskab, er det vigtigt, at der er nogle uvildige instanser, der kan teste disse funktioner til gavn for os forbrugere. Derfor læner vi os i denne præsentation af køleskabe op ad fabrikater og modeller, som er gennemtestede.
Hvordan har vi udvalgt de viste køleskabe?
Forbrugerrådet TÆNK har over de seneste år testet en stribe køleskabe og har i den forbindelse udnævnt to køleskabe fra Samsung til “bedst i test”. Dem præsenterer vi nedenfor.
Kvalitetsmæssigt kommer der herefter en række gode køleskabe, som stort set får samme bedømmelse i test, men som har vidt forskellige priser. Vi har valgt en model fra den billige ende, men uden at gå på kompromis med kvaliteten.
De stjernemarkeringer, vi viser på udvalgte produkter, er baserede på et antal køberes anbefalinger hos den sælger, vi har fundet produktet hos. Vi anbefaler dog, at du kritisk vurderer antallet og indholdet af købernes anbefalinger, da få og eventuelt subjektive anbefalinger måske ikke giver et retvisende billede af produktets kvalitet!
Brug eventuelt indholdsfortegnelsen øverst til venstre, hvis du vil have et overblik over sidens indhold!
Vores indlæg er skrevet før den 1. marts 2021, og energimærkningen er derfor foretaget efter den tidligere skala, hvor A+++ var bedst, A++ næstbedst osv.
Værd at vide om de viste køleskabe
De to viste modeller fra Samsung vinder testen overbevisende, primært fordi de rammer den indstillede temperatur præcist – og vel at mærke i hele skabet.
Hvis man isoleret kigger på køleskabenes størrelse, energiforbrug, støjniveau, antal af hylder og skuffer, er der ikke den store forskel. Så det er kvaliteten i kølingen, der gør, at du skal vælge et køleskab til 7-8.000 kr. i stedet for et til 5.000 kr.
De viste køleskabe har alle energiklasse A++ og et årligt estimeret elforbrug på 115-130 kWh. Omsat til kroner er det en udgift på ca. 250-300 kr. årligt. Disse tal afhænger naturligvis af, hvor meget køleskabsdøren står åben!
Støjniveauet er stort set identisk for alle seks modeller, nemlig omkring 40 dB. Til sammenligning er almindelig samtale 60 dB.
Alle de viste køleskabe kan indeholde omkring 350 liter eller mere. Det bør være tilstrækkeligt til en husstand på 5-6 personer.
De mål, vi har angivet i cm under køleskabets specifikationer, er cirka-mål. Tjek de præcise mål på sælgerens hjemmeside, inden du køber. Og bemærk især dybdemålet, som af og til angives både med og uden frontlåge og håndtag.

De bedste køleskabe - heraf to testvindere
Samsungs RR40M7165WW er en af to testvindere i Forbrugerrådet TÆNK’s test. I princippet er de to modeller ens mht. specifikationer, men denne model er med hvid front.
Køleskabets styrke er det begreb, Samsung kalder MultiFlow-køling, og som er medvirkende til, at køleskabet holder temperaturen. Og i alle hjørner af køleskabet.
Via en WiFi-tilslutning er det muligt at styre temperatur m.m. via din smartphone. Du får også en advarsel, hvis nogen lader frontlågen stå åben.
Modellen i hvid er 1.000 kr. billigere end stål-varianten, og vi har set den til 6.999 kr.
Energiklasse: A++
Anslået årligt energiforbrug: 115 kWh
Volumen/rumfang: 385 liter
Antal hylder/skuffer: 5/2
Støjniveau: 41 dB
Mål/vægt (ca.): 186x60x58/70 cm, 79 kg
Den anden af to testvindere fra Samsung. Her i den elegante og eksklusive stål-udgave, som desværre er 10-15% dyrere end den tilsvarende hvide.
Ud over den perfekte kølingseffekt, er skabets andet plus, at grøntsagsskufferne er udstyret med en fugtigheds-kontrol, som sikrer en længere holdbarhed af frugt og grønt i de to skuffer.
Selv om det kan føles marginalt i en test af meget energirigtige køleskabe, så ligger Samsungs modeller 10-15% under flere af de andres strømforbrug.
Vi har set køleskabet til 7.999 kr.
Energiklasse: A++
Anslået årligt energiforbrug: 115 kWh
Volumen/rumfang: 385 liter
Antal hylder/skuffer: 5/2
Støjniveau: 41 dB
Mål/vægt (ca.): 185x60x58/70 cm, 79 kg
Køleskabet her fra Scandomestic bruger 10-15% mere strøm end mange af konkurrenterne, men da de overordnet alle har et fornuftigt strømforbrug, udgør merudgiften formentligt kun ca. 50 kr. årligt. Det beløb skræmmer nok de færreste væk?
Køleskabet glimrer til gengæld ved sin indretning, fordi det har ikke mindre end 6 hylder og 2 grøntsagsskuffer. Plus masser af plads i køleskabsdøren, som det ses på fotoet.
Vi har set køleskabet til ca. 5.000 kr.
Energiklasse: A++
Anslået årligt energiforbrug: 130 kWh
Volumen/rumfang: 360 liter
Antal hylder/skuffer: 6/2
Støjniveau: 40 dB
Mål/vægt (ca): 186x60x66 cm, 74 kg