Sport & motion » Cykellygter

September 2020

De bedste cykellygter til den mørke tid

Efteråret står for døren, og inden længe er døgnets lyse timer så begrænsede, at man ikke kan cykle til og fra arbejde, studie e.l. uden cykellygterne skal i brug.

Cykellygter er sammen med cykelhjelmen et uundværligt tilbehør, når sikkerheden i trafikken skal være i top. Og ingen af stederne må man gå på kompromis med kvaliteten. Ud over det sikkerhedsmæssige aspekt ved at bruge cykellygter fra solnedgang til solopgang (og i tåget og diset vejr), er der også et lovmæssigt aspekt. Det kan give store bøder (700 kr. pr. september 2020), at køre uden lys i lygtetændingstiden! For de penge kan du få mange gode cykellygter …

Hvordan har vi udvalgt cykellygterne her på siden?

Cykellygter er et broget marked – både mht. pris og kvalitet – og derfor har vi hos HANDELSGUIDE.DK alene valgt at fokusere på cykellygter, der har fået prædikatet “bedst i test”. Dvs. at de alle er testet og fundet i orden i forhold til gældende færdselsregler. Vi er endt op med en håndfuld gode cykellygter til montering såvel foran som bagpå. Flere af dem er endda fundet til meget favorable priser.

5/5

De stjernemarkeringer, vi viser på udvalgte produkter, er baserede på et antal køberes anbefalinger hos den sælger, vi har fundet produktet hos. Vi anbefaler dog, at du kritisk vurderer antallet og indholdet af købernes anbefalinger, da få og eventuelt subjektive anbefalinger måske ikke giver et retvisende billede af produktets kvalitet!

Brug eventuelt indholdsfortegnelsen øverst til venstre, hvis du søger bestemte oplysninger!

De bedste cykellygter - forlygter

Denne Cateye forlygte opnår det bedste testresultat af de forlygter, vi præsenterer.

Den er til af- og påmontering og har både fast og blinkende lys.

Den er flot og kraftigt lysende, så du kan se, hvad der er foran dig. Og så har den en imponerende batteritid på over 50 timer.

Den bruger to AA-batterier.

Set til 159 kr. inkl. batterier og lygteholder.

Anbefalinger fra 17 købere
4.7/5

Cateye HL-EL135 sælges i kombination med Cateye Omni 3 baglygten til 299 kr.

Smart Superflash-forlygten er en lille, meget solid cykellygte med en god lysintensitet.

Den er til af- og påmontering og har både fast og blinkende lys.

Batteritiden er i test målt til ca. 20 timer ved fast lys, længere ved blink.

Den bruger to AAA-batterier. Disse medfølger ved køb sammen med en lygteholder.

En gedigen lille forlygte, som er set til priser op omkring 149 kr. Vi har dog fundet den til 79 kr. via linket nedenfor.

Et godt cykellygte-tilbud!

Anbefalinger fra 153 købere
4.7/5

Smart har også produceret en testvindende cykellygte til fastmontering på din cykel.

Den giver et rigtigt godt lys, men i et mindre område end Smart Superflash-lygten.

Batteritiden er knap 25 timer ved fast lys og noget nær det dobbelte ved blinkende lys.

Den bruger to AA-batterier, som ikke følger med i pakken.

Lygten monteres i forgaflen via medfølgende beslag. Vær opmærksom på, at skrue og bolt til det forborede hul ikke medfølger!

Set til 99 kr. 

Anbefalinger fra 76 købere
4.6/5

De bedste cykellygter - baglygter

Spanninga DUXO XB er en overbevisende testvinder blandt baglygterne. Den er beregnet til fastmontering på din cykels bagagebærer.

Den har en imponerende batteritid på 65 timer, hvilket er det bedste resultat blandt de viste cykellygter.

Den solide cykelbaglygte bruger 2 AA-batterier, som medfølger. Husk skrue og bolt til montering.

Set til 69 kr.

Anbefalinger fra 5 købere
4.4/5

Hvis du skal fuldende sikkerheden, når du cykler, så kig vores indlæg om gode cykelhjelme. Cykelhjelme til både børn og voksne.

Da cykellygter ofte har en begrænset batteritid, kan der være fornuft i at anskaffe sig et sæt genopladelige batterier.

Vi har i et tidligere indlæg beskrevet de økonomiske og miljømæssige fordele ved genopladelige batterier. 

Smart Superflash-baglygten matcher forlygten af samme navn ovenfor, og er derfor også en robust lille cykellygte, som giver et godt og varieret lys.

Batteritiden er målt til knap 20 timer ved fast lys og noget længere ved blink.

Lygten bruger 2 AAA-batterier, som leveres med ved købet. Endvidere medfølger en lygteholder til sadelpinden.

Den vejledende pris er 149 kr., men vi har fundet den til 79 kr.

Anbefalinger fra 108 købere
4.7/5

Værd at vide og gode råd om cykellygter

En godkendt cykellygte skal kunne ses på 300 meters afstand, og så skal den være synlig fra siderne. Forlygter må lyse hvidt, gult eller blåt, baglygter kun rødt. Gule lygter må ikke blinke, men det må de øvrige farver, hvis de blinker med mindst to blink i sekundet.

Cykellygter leveres som regel med lygteholder til en specifik placering, fx forgaffel, styr, bagagebærer. Husk at anskaffe ekstra holdere, hvis du vil have en anden placering, fx på cyklekurven. Eller hvis du har flere cykler, hvor du bruger de samme lygter.

Cykellygter fås både til fastmontering på cyklen eller så de kan af- og påmonteres lygteholderen. Fastmontering er en fordel, hvis du er tilbøjelig til at glemme cykellygten. Men bor du i et område præget af hærværk, kan det være fornuftigt med lygter, der kan tages med i lommen, når cyklen ikke bruges.

Er du i tvivl om reglerne for brug af cykellygter, så følg vores link til Cyklistforbundet nedenfor?