Indholdsfortegnelse
Oktober 2020 (opdateret april 2024)
De bedste autostole til de mindste
Vores børn – eller for den sags skyld vores børnebørn – er det mest dyrebare vi har. Og deres sikkerhed går vi derfor ikke på kompromis med. Især ikke når de skal transporteres fra A til B i bil.
Regelsættet for transport af børn i bil er omfattende, men det bør være indlysende for de fleste, at børn skal fastspændes i godkendt sikkerhedsudstyr, når vi transporterer dem. Når børn har en højde på 135 cm kan de bruge bilens egne sikkerhedsseler, men indtil da skal de fastspændes i udstyr, som både er godkendt og tilpasset barnets størrelse. Godkendelsen sikres via en E-mærkning af autostolen, som fx kan være ECE 44-03 eller ECE 44-04 eller ved nyere stole med Isofix-montering, hvor benævnelsen i-Size signalerer godkendelse af stolen.
Du kan læse mere om de specifikke regler og anbefalinger hos Rådet for Sikker Trafik, som vi bringer et link til længere nede i indlægget.
Hvordan har vi udvalgt de viste autostole?
Sikkerheden har været i højsædet ved vores valg af autostole til de mindste. Fra nyfødt til baby. Heldigvis er det et område, hvor flere uvildige organisationer har valgt at udpege de bedste autostole ud fra tests af stolenes sikkerhed, materialets karakter, brugervenlighed, ergonomi osv.
Forbrugerrådet TÆNK og FDM er heldigvis meget enige om, hvilke autostole der er de bedste, så vi har i forskellige aldersgrupper udvalgt autostole fra det allerøverste lag.
Brug eventuelt indholdsfortegnelsen øverst til venstre, hvis du vil have et overblik over sidens indhold!
De bedste autostole i test
Joie Sprint - autostol
Autostolen Joie Sprint er testvinder hos Forbrugerrådet TÆNK i maj 2025.
Stolen er bagudvendt og klarer sig rigtig godt i testens frontal- og sidekollisioner, så her er sikkerheden helt i top.
Der er samtidigt tale om en brugervenlig stol, som anvendes uden base, idet den monteres i bilens Isofix-beslag.
Har man flere børn eller rettere flere barnestole på bagsædet, er Joie Sprint et godt valg, da den er relativt smal. Men den levner alligel god plads til børn op omkring halvandet år.
Prisniveau:
3.300 kr.
Maxi Cosi Pebble 360 autostol
Autostolen Maxi Cosi Pebble 360 er testvinder hos Forbrugerrådet TÆNK i maj 2025.
Stolen er bagudvendt og klarer sig rigtig godt i testens frontal- og sidekollisioner. Stolen passer til børn op omkring halvandet år.
Der er samtidigt tale om en brugervenlig stol, som anvendes med eller uden base, idet den kan monteres med bilens trepunktssele eller via basen Maxi Cosi Family Fix 360. Denne base monteres via bilens Isofix-beslag, og den kan genbruges til andre Maxi Cosi-autostole, når barnet vokser ud af Pebble 360. Fx til autostolen Maxi Cosi Pearl 360 Pro
Prisniveau:
2.100 kr.
2.200 kr.
3.200 kr.
Britax Römer Kidfix Pro Style autostol
Autostolen Britax Römer Kidfix Pro henvender sig til større børn, dvs. fra 3-4 år og opefter.
Stolen er testvinder hos Forbrugerrådet TÆNK i maj 2025.
Stolen er fremadvendt, findes i et utal af forskellige flotte farver og klarer sig rigtig godt i testens frontal- og sidekollisioner.
Den er helt uden PFAS eller andre skadelige stoffer. Der er tale om en smal stol, så der vil være mulighed for tre barnestole på bagsædet ved valg af denne stol.
Prisniveau:
2.200 kr.
Thule Elm bagudvendt autostol
Autostolen Thule Elm henvender sig til de mellemste børn fra 1 til 4 år.
Stolen er ikke testvinder, men den bedste til mellemstore børn i Forbrugerrådet TÆNK’s test fra maj 2025.
Stolen er bagudvendt og skal monteres i en base ved navn Alfi Base, som monteres i bilens Isofix-beslag.
Stolen klarer sig godt i testens frontal- og sidekollisioner.
Den er helt uden PFAS eller andre skadelige stoffer.
Prisniveau:
3.300 kr.
2.300 kr.
Advarsler om autostole!
Forskellige forbrugerorganisationer, som fx FDM og Forbrugerrådet TÆNK, advarer med jævne mellemrum om autostole, der ikke overholder sikkerhedskravene eller er livsfarlige – og som de derfor fraråder forbrugerne at købe.
Ingen af de autostole, som vi viser i det foregående er i denne kategori, men derfor anbefaler vi alligevel, at man som forbruger kigger på de nævnte forbrugerorganisationers hjemmesider, så man ikke køber katten i sækken.
Børns sikkerhed i trafikken må aldrig undervurderes!
Værd at vide om autostole
- Alle børn under 135 cm skal fastspændes i bilen i godkendt sikkerhedsudstyr som fx autostole eller selepuder
- Det anvendte udstyr afhænger af barnets højde og vægt
- Godkendt udstyr er enten E-mærket (ECE) eller i-Size-mærket.
- Rådet for Sikker Trafik m.fl. anbefaler, at autostole monteres med Isofix-beslag, som findes i mange nyere biler – og at barnet sidder bagudvendt på bagsædet!