Bolig & have » Tørretumblere

Oktober 2020 (opdateret oktober 2021)

De bedste tørretumblere i test

Der florerer mange myter, hele og halve sandheder om tørretumbleren, som er fast inventar i mange husstande i dagens Danmark.

At det er en strømsluger og ikke den mest miljømæssigt rigtige måde at tørre tøj på, kommer nok ikke bag på ret mange. Og eksperterne er da også enige om, at det bedste er at tørre tøjet i det fri. Også om vinteren, selv om det tager længere tid! Men samtidigt bidrager eksperterne gerne med en masse gode råd til dem, der ikke har mulighed for at tørre tøj udendørs. Vi deler gerne de vigtigste med jer læsere:

  • Vælg en energirigtig tumbler, helst med en af de bedste energiklasser (vores indlæg er skrevet før 1. marts 2021, hvor den bedste energiklasse var A+++, næstbedste A++ osv.)
  • Fyld altid tumbleren helt op
  • Centrifuger tøjet mest muligt i vaskemaskinen, så restfugtigheden er mindst mulig
  • Rens tumblerens filtre (fnugfilter og mikrofilter) og rengør maskinen, da det kan påvirke maskinens energiforbrug

Og ekspertudsagn eller ej? Der er rigtig mange som ikke vil undvære en tørretumbler i en travl hverdag …

Hvordan har vi udvalgt de viste tørretumblere?

Vi har valgt en stribe tørretumblere, som klarer sig rigtig flot i test i både 2020 og 2021.

Alle de viste tørretumblere er kondenstumblere, har et lavt energiforbrug, dvs. med specifikationer til de to bedste energiklasser (A+++ og A++ før 1. marts 2021), og alle har energisparende varmepumper indbygget. Vi uddyber disse begreber og regner lidt på el-omkostningerne længere nede i indlægget.

5/5

De stjernemarkeringer, vi viser på udvalgte produkter, er baserede på et antal køberes anbefalinger hos den sælger, vi har fundet produktet hos. Vi anbefaler dog, at du kritisk vurderer antallet og indholdet af købernes anbefalinger, da få og eventuelt subjektive anbefalinger måske ikke giver et retvisende billede af produktets kvalitet!

Brug eventuelt indholdsfortegnelsen øverst til venstre, hvis du vil have et overblik over sidens indhold!

Da vores indlæg er skrevet før 1. marts 2021 anvendes den energimærkning, der på daværende tidspunkt var gældende. Dvs. A+++ er bedst, A++ næstbedst osv.

De bedste tørretumblere til priser fra omkring 3.000 kr.

Denne Electrolux-tørretumbler koster markant mindre end den anden testvinder, Miele TEJ675WP – der for øvrigt er udgået – men matcher denne på alle punkter, så det er en værdig testvinder.

Tumbleren har energiklasse A+++, altså den bedste klasse efter skalaen fra før marts 2021.

Se i øvrigt vores beregninger af tumblernes forbrug længere nede i indlægget.

Ud over det lave energiforbrug er tumbleren meget støjsvag i forhold til konkurrenterne, og den tørrer tøjet meget ensartet. Både bomuld og syntetisk. Endvidere er tumbleren brugervenlig.

Anbefalinger fra 49 købere
4.6/5

Prisniveau: 8.500 kr.

Bosch og Siemens er i dag en del af samme koncern, og derfor er nogle af deres produkter næsten identiske. Siemens WT4HXKL9DN minder således til forveksling om Bosch WTX8HKL9SN, når vi taler design og specifikationer.

Specifikationerne er nemlig stort set identiske, og kvaliteten af tørringen er derfor også meget lig hinanden. Tumbleren fra Siemens er dog en smule større, hvis du har begrænset plads, og så er den ca. 10 minutter langsommere end modellen fra Bosch.

Og endelig er der en prisforskel på de to produkter, som kan være udslagsgivende, når du skal vælge tørretumbler.

Anbefalinger fra 44 købere (Siemens)
4.5/5
Anbefalinger fra 322 købere (Bosch)
4.7/5

Prisniveau: 7.300 kr.

Prisniveau: 6.500 kr.

Denne model fra Miele koster ca. det halve af testvinderen Miele TEJ675WP, men kvalitetsmæssigt er der ikke den store forskel.

Den tørrer rigtig godt, har et lavt energiforbrug og er meget brugervenlig.

Miele-ejere har i forskellige forbrugerundersøgelser ofte tilkendegivet, hvor glade de er for deres produkter. Og de anbefaler gerne venner og familie produkter fra Miele. Så hører du hjemme i denne kategori, er der rigtig mange penge at spare i forhold til testvinderen, hvis du kan nøjes med et kg mindre tøjkapacitet, en smule mere støj – og at tumbleren ikke kan tilsluttes smartphone og Wi-Fi.

Anbefalinger fra 21 købere
4.6/5

Prisniveau: 7.200 kr.

Tørretumbleren fra LG er den af de billige maskiner, som klarer sig bedst! Og i det store hele lige så godt som tumblere, der koster 2-3.000 kr. mere.

Tumbleren tørrer godt, den er meget energivenlig, og den er en af de mest støjsvage i testen.

Hvorfor er netop denne maskine så ikke bedst i test? Den er relativt længe om at tørre tøjet. Op til 30-45 minutter længere end de nærmeste konkurrenter. Men kan du leve med det, så får du en god tumbler til en ualmindelig god pris!

Anbefalinger fra 69 købere
4.7/5

Prisniveau: 4.900 kr.

En anden god og billig tørretumbler er denne model fra Siemens, som sætter de andre tørretumblere til vægs rent prismæssigt.

Tørreevne, energiforbrug og et lavt støjniveau er dens styrker, mens den taber point på brugervenligheden, fordi den er lidt svær at rengøre og tømme for vand.

Udfordringen med tømningen kan evt. løses ved at montere en slange, som leder vandet direkte ned i afløbet i stedet for i maskinens vandbeholder. Slangen skal tilkøbes, hvis du vælger denne løsning!

Anbefalinger fra 24 købere
4.2/5

Prisniveau: 3.000 kr.

Ofte stillede spørgsmål om tørretumblere

Hvad er forskellen på en tørretumbler med aftræk og en kondenstørretumbler?

Tørretumblere med aftræk kræver en aftrækskanal i væg eller loft, der fører tumblerens varme, fugtige luft ud af boligen.

Kondenstørretumblere kondenserer (sammentrækker) vandet fra tøjet. Vandet opsamles herefter i en indbygget vandbeholder, som skal tømmes efter tørring af tøjet. Alternativt ledes vandet ud i afløbet via en slange, der er påmonteret tørretumbleren.

Hvad er en tørretumbler med varmepumpe?

De fleste nyere kondenstørretumblere har en indbygget varmepumpe, som bidrager til, at energiforbruget holdes lavest muligt. Således har tørretumblere med varmepumpe typisk energimærkerne fra A+++ til A, hvor førstnævnte er bedst.

Varmepumpen affugter luften og genanvender varmen. Det betyder, at tørretumbleren bruger mindre energi på at tørre tøjet end tumblere uden varmepumpe.

Hvilke tørretumblere er de bedste i test?

Tørretumblere fra Miele og AEG har i 2020 opnået prædikatet “bedst i test”. I 2021 løb Electrolux med sejren, men også tumblere fra Bosch, Siemens og LG klarer sig fremragende. Tysk dominans på området, om man så må sige …

Hvad koster det at bruge en tørretumbler?

Ikke overraskende afhænger det af, hvor meget man bruger tumbleren – og ikke mindst af, hvad el-prisen er? Som bekendt kan el-prisen variere fra husstand til husstand.

Men vi tør godt regne på et par eksempler på de tørretumblere, vi præsenterer ovenfor. 

I beregningerne forudsætter vi

  • at el-prisen er 2,25 kr. pr. kWh
  • at tørretumbleren er i brug en gang ca. hver anden dag, dvs. 180 gange årligt
  • vi medregner ikke udgifter til reparationer og værdiforringelse af maskinen

Tørretumbler energiklasse A+++

Forbrug ca. 1,11 kWh pr. gang svarende til ca. 2,50 kr.

Årlig udgift ca. 450 kr.

Tørretumbler energiklasse A++

Forbrug ca. 1,48 kWh pr. gang svarende til ca. 3,33 kr.

Årlig udgift ca. 600 kr.