Indholdsfortegnelse
April 2019 (opdateret august 2022)
Robotplæneklipperen - historie og udvikling
De første robotplæneklippere kom på markedet i slutningen af 60’erne, og der er naturligvis sket en stor udvikling i både pris og kvalitet siden da.
De senere år er robotplæneklipperen om ikke blevet hvermandseje, så har den i hvert fald for alvor gjort sit indtog i vores private haver. Større boligområder, boligforeninger, institutioner, sportsforeninger og mange andre har også løbende taget robotplæneklipperen til sig som et vigtigt redskab i vedligeholdelsen af de grønne områder. Måske også som et led i effektivisering af de mest rutineprægede opgaver.
Udbud og efterspørgsel hænger som bekendt sammen, og derfor har der også meldt sig en del producenter på markedet for robotplæneklippere. En god udvikling for os som forbrugere, for den større konkurrence giver os flere valgmuligheder – og mon ikke også det har en gunstig effekt på prisen af produkterne? Vi tror det …
Hvordan har vi udvalgt de viste robotplæneklippere?
Vores fokus har været på at finde nogle testvindende robotplæneklippere og supplere dem med gode alternativer til fornuftige priser. Bl.a. en billig robotplæneklipper fra LandXcape, som klarer sig fortrinligt i test.
De stjernemarkeringer, vi viser på udvalgte produkter, er baserede på et antal køberes anbefalinger hos den sælger, vi har fundet produktet hos. Vi anbefaler dog, at du kritisk vurderer antallet og indholdet af købernes anbefalinger, da få og eventuelt subjektive anbefalinger måske ikke giver et retvisende billede af produktets kvalitet!
Brug evt. indholdsfortegnelsen øverst til venstre, hvis du vil have et overblik over sidens indhold!
Gode robotplæneklippere - heraf flere testvindere ...
Robomow RK1000 er i sommeren 2021 kåret til bedst i test hos Forbrugerrådet Tænk. Den kvalificerer sig bl.a. på sine gode evner til at klippe alle typer af græs – også langt, sejt og fugtigt græs.
Den arbejder uhæmmet på alle underlag, selv ujævne græsplæner – og den er let at rengøre.
Robotplæneklipperen er meget brugervenlig og er derfor meget let at programmere. Enten via maskinens display eller ved hjælp af den tilhørende app til mobiltelefonen.
Prisen ligger på ca. 10.000 kr.
Græsareal: 1.000 kvm. (anbefalet)
Køretid: 60 minutter
Mål og vægt: 27x46x65 cm, 22 kg
Klippebredde: 21 cm
Lydniveau: 60 dB
Øvrig funktionalitet:
- Bioklip
- Er tyverisikret
- Kan styres via smartphone
- Mulighed for et års ekstra garanti
Bosch Indego-serien har slået sit navn fast, når det gælder topplaceringer i test af robotplæneklippere.
I maj 2020 blev Bosch Indego 400 kåret til Bedst i test hos Forbrugerrådet Tænk. Og i sommeren 2021 følger Bosch Indego M700+ og Bosch Indego M700 (samme model uden app-styring) trop, mens Bosch Indego S500 får prædikatet et “Godt køb”.
Robotterne fra Bosch klipper flot, og selv vådt og tykt græs går plæneklipperne effektivt i kødet på. Ujævnheder og hældninger på græsplænen er heller ikke hindringer for denne fortrinlige robotplæneklipper.
Maskinen er let at sætte op, og den medfølgende app (kun til model M700+ og ikke M700) er intuitiv og dermed med til at øge brugervenligheden.
Bosch Indego M700+ koster godt 7.500 kr., mens Bosch Indego S+500 er et ekstraordinært godt køb til ca. 6.800 kr.
Græsareal: 700 kvm.
Køretid: 75 minutter
Mål og vægt: 21x36x47 cm, 8 kg
Klippebredde: 20 cm
Lydniveau: 63 dB
Øvrig funktionalitet:
- Er tyverisikret
- Kan styres via smartphone (kun M700+)
Denne AL-KO Robolinho 500 E robotplæneklipper var i sommeren 2019 testvinder hos Forbrugerrådet TÆNK.
Robotplæneklipperen scorer høje karakterer på parametrene støj (dvs. meget støjsvag), sikkerhed og brugervenlighed.
Som konsekvens af de velkonstruerede knive kan den også slå græs. Samlet opnår den 79% af 100% i testen – og Svenske Råd og Rön anbefaler plæneklipperen som et “Godt køb”. Magasinet Gør Det Selv giver også robotplæneklipperen fra AL-KO en god anbefaling med på vejen.
Designet kan man diskutere, men prisen på ca. 4.500 kr. kan man ikke sætte en finger på!
Græsareal: op til 500 kvm.
Køretid: 50 minutter
Mål og vægt: 86x80x48 cm, 7,6 kg
Klippebredde: 20 cm
Lydniveau: 60 dB
Øvrig funktionalitet:
- Bioklip
- Er tyverisikret via sikkerhedskode
Denne robotplæneklipper fra Landxcape scorer højest i test af de billigste robotplæneklippere i Forbrugerrådet Tænks test i maj 2020.
God klippeevne, meget stor brugervenlighed, flot konstruktion og et stort sikkerhedsniveau. Kan du leve med en lidt længere ladetid end de dyrere robotter – og hvem kan ikke det? – så er dette robotplæneklipperen til dig!
Vi har set den til ca. 3.500 kr.
Græsareal: 600-900 kvm.
Køretid: 30 minutter
Mål og vægt: 38x57x24 cm, 7 kg
Klippebredde: 16 cm
Lydniveau: 63 dB
Øvrig funktionalitet:
- Bioklip
- Er tyverisikret
Gardena er kendt for sine haveprodukter og har også slået sig på robotplæneklippere med bl.a. Sileno-serien, som findes i mange varianter til forskellige plænestørrelser.
Sileno City har fået flotte anbefalinger hos Forbrugerrådet TÆNK, som især hæfter sig ved sikkerheden og brugervenligheden. Det er nemt at indstille den i forhold til plænestørrelse og ønsket klippetidspunkt. Og så leverer City 500 en god klipning.
Prisen ligger omkring 6.500 kr.
Græsareal: op til 500 kvm.
Køretid: 65 minutter
Mål og vægt: 38x55x23 cm, 7,4 kg
Klippebredde: 16 cm
Lydniveau: 58 dB
Øvrig funktionalitet:
- Bioklip
- Er tyverisikret
- Kan styres via smartphone
Worx Landroid M700 er testvinder hos tyske Alles Beste og Worx Landroid har to robotplæneklippere i top 6 hos Forbrugerrådet TÆNK, men derfor hviler man ikke på laurbærrene.
Der er indbygget et intelligent planlægnings- og navigationssystem, der selv sørger for en velplejet plæne.
Batteriet kan genbruges i andre Worx-produkter, og modellen kan bl.a. håndteres via din smartphone.
Worx Landroid M700 er velegnet til mellemstore græsplæner (700 kvm.). Har du brug for mere eller mindre, kan du vælge modellerne L1000 eller S300
Priserne starter ved godt 4.500 kr.
Græsareal: op til 700 kvm.
Køretid: 120 minutter
Mål og vægt: 56x40x21 cm, 9 kg
Klippebredde: 18 cm
Lydniveau: 65 dB
Øvrig funktionalitet:
- Indbygget regnsensor
- Er tyverisikret med alarm, lås og kode
- Kan styres via smartphone
Ofte stillede spørgsmål om robotplæneklippere
Hvilken robotplæneklipper skal jeg vælge?
Ud over de to nævnte testvindere nedenfor, er der mange gode plæneklippere, som følger lige i kølvandet på dem. Og kigger du efter en både god og billig robotplæneklipper, er der også rig mulighed for det.
Det afgørende for dit valg af robotplæneklipper afhænger af flere parametre, fx hvor stor en græsplæne, du har, hvor kuperet den er samt hvor mange forhindringer der er i form af bede og stier osv. Til en stor og regulær græsplæne bør du vælge en robotplæneklipper med stor klippebredde. Til græsplæner med forhindringer bør du vælge en mindre robotplæneklipper.
Kig dig rundt på siden, hvis du savner lidt inspiration til dit næste køb…?
Hvilken robotplæneklipper er bedst i test?
Forbrugerrådet TÆNK har flere gange lavet en robotplæneklipper test, og her er svaret at Robomow RK1000, AL-KO Robolinho 500 E, Bosch Indego M700+ og Bosch Indego 400 er bedst i test.
Værd at vide om robotplæneklippere
Hvordan virker en robotplæneklipper?
En robotplæneklipper er batteridrevet og har ofte ikke kapacitet til at slå en større græsplæne i en arbejdsgang. Men så kører den tilbage til sin ladestation, får ladet batteriet op, og vender tilbage til arbejdet. Lidt lige som når vi andre holder kaffe- eller frokostpause på jobbet.
Du bestemmer, hvilket område robotplæneklipperen skal arbejde indenfor. I praksis ved at omgrænse det pågældende område med et medfølgende kabel.
Fordele ved en robotplæneklipper
- Den er tidsbesparende, fordi græsset godt kan slås, selv om du ikke er hjemme
- Den åbner mulighed for hyppige klipninger, hvilket græsset har godt af
- Den er mere miljøvenlig og støjsvag end andre typer af plæneklippere, fx benzindrevne plæneklippere
Anbefalinger og gode råd om robotplæneklippere
- Køb en robotplæneklipper, der er tyverisikret, fx styret af en pinkode, som kun du (og dine nærmeste) kender eller via en app til smartphone, som kan deaktivere robotten
- Køb eventuelt en robotplæneklipper med regnsensor, så robotten kan køre i tørvejr, når regnen bliver for kraftig
- Vælg en robotplæneklipper, der er tilpasset terrænet og tilgængeligheden i din have. Har du mange bede og stier i græsplænen, skal plæneklipperen ikke være for bred.
- Hvis du elsker at nørde med det tekniske, så køb en robotplæneklipper, du kan styre via din smartphone
- Sørg for at have skarpe knive på din robotplæneklipper. Nedenfor er der links til, hvor du kan købe disse til en god pris