Indholdsfortegnelse
Oktober 2020 (opdateret august 2022)
Løvsugere og løvblæsere til det farverige efterår
Alle fire årstider har sin charme, siges det – men mon ikke, vi kan blive enige om, at farvemæssigt er efteråret i en klasse for sig? Når det grønne på træer og buske omdannes til gyldne, gulbrune og rødlige nuancer, så er det svært at skjule begejstringen!
Det samme kan man ikke sige, når bladene forlader træer og buske og vælger at placere sig på ens græsplæne, på fortovet eller i indkørslen. I den situation er det med at finde løvrive, kost og skovl frem fra redskabsskuret – eller måske anskaffe sig en løvblæser? Eventuelt i kombination med en løvsuger.
Vi har denne gang valgt at kigge på et bredt udvalgt af løvsugere/løvblæsere, så du kan kæmpe dig igennem efterårssæsonen …
Hvordan har vi udvalgt de præsenterede løvsugere/løvblæsere?
Løvsugere/løvblæsere drives enten af el, af batterier eller af en benzinmotor, og vi har valgt at kigge på et udvalg indenfor hver af de tre kategorier, da de tjener forskellige formål og behov.
Et yderligere perspektiv i udvælgelsen har været en fornuftig pris, da opgaven med opsamling af blade er en periodisk og meget overkommelig opgave for de fleste af os. Og så har vi tilstræbt, at benzin-modellerne ikke er for tunge.
Brug eventuelt indholdsfortegnelsen øverst til venstre, hvis du vil have et overblik over sidens indhold!
Elektriske løvsugere/løvblæsere
Einhell producerer en lang række af havemaskiner og haveredskaber, og her har vi fundet en billig løvsuger/løvblæser med rigtig gode specifikationer.
Løvsugeren/løvblæseren er udstyret med en justerbar skulderrem, der letter arbejdet. Det samme gør de praktiske styrehjul, der er placeret nær mundstykket.
Løvsugeren/løvblæseren er eldrevet og har en stor effekt på 3.000 watt, og den er udstyret med en stor opsamlingspose på 40 liter, der skaffer dig af med findelte blade og småkviste. Klar til at komme i kompostbunken eller kompostkværnen.
Vægten er 3,1 kg uden indhold i posen naturligvis – og vi har set den til godt 300 kr.
Gardena er kendt for sit store udvalgg af haveredskaber til stort set alle formål.
Denne elektriske løvsuger/løvblæser er en kraftig en af slagsen, idet den har en effekt på hele 3.000 watt.
I forhold til konkurrenten fra MTD kan denne løvsuger findele de blade, den suger op i den 45 liter store opsamlingspose, så de er klar til videre kompostering. Og da det opsugede findeles, kan der være langt flere blade i denne løvsuger/løvblæser.
Vægten er ca. 5 kg uden indhold, og prisen ligger omkring 800 kr.
Anerkendte tyske Bosch kræver ingen yderligere præsentation. Og det samme gælder det letgenkendelige design i grønt og sort.
Bosch har haft en heldig og dygtig hånd, da de har fået den store opsamlingspose på 50 liter integreret på selve suge-/pusterøret.
Effekten er 3.000 watt, og løvet findeles ved opsugning, så det er forberedt til kompostbunken.
Vægten er kun 3,4 kg, og vi har set den til 799 kr.
Batteri løvsugere/løvblæsere (uden batteri og lader)
Trods sin kompakte størrelse er denne Bosch løvblæser både kraftig og effektfuld. Bemærk, den kan ikke suge blade og andet løv op, hvilket afspejles i den yderst fornuftige pris.
Denne model leveres uden batteri og oplader, og dette skal tilkøbes, såfremt man ikke i forvejen har batteri og lader, der passer til andre Bosch-produkter i husholdningen.
Opladningstiden er halvanden time, hvorefter løvblæseren kan arbejde 30-40 minutter.
Vægten er lav (under 2 kg uden batteri), og det samme er prisen på 699 kr.
PriceRunner udnævner denne løvblæser til den bedste batteri-løvblæser i deres test. Begrundelsen er primært, at løvblæseren er meget kraftfuld, selv om den samtidigt er meget handy.
Stiga SAB 500 AE har tre blæsestyrker, som dækker alt lige fra rengøring af arbejdsbordet til fjernelse af sne fra bilen eller blade, grene, grus m.m. fra jorden.
Det er en løvblæser, og denne Stiga-model kan derfor ikke suge blade og grene op.
Vægten er ca. 3 kg uden indhold, og prisen ligger på ca. 1.300 kr. uden batteri og lader.
Ryobi RBV36B akku løvsuger/løvblæser
Denne kraftige Ryobi kan både blæse og suge, og den er derfor lidt dyrere end de to modeller fra Bosch og Stiga.
Med en blæsehastighed på den gode side af 200 km/t, er blæseren velegnet til at fjerne selv våde blade og grene fra fortove og indkørsler.
Til brug for sugefunktionen har Ryobi’en en opsamlingspose på 45 liter.
Ryobi RBV36B leveres med bæresele og har påmonterede hjul, som gør det lettere at manøvrere den på jævne overflader.
Vi har set den til 1.799 kr. uden batteri og lader.
Benzin løvsugere/løvblæsere
Denne model fra Stiga kan både blæse og suge løv. Den har en kraftig 27 cm³ benzin-motor og en stor opsamlingspose på 55 liter.
Når du aktiverer sugefunktionen, sker der automatisk en findeling af blade og løv, inden det opsamles. Eventuelt med henblik på kompostering.
Tanken er på knap en halv liter, og benzinen skal blandes med 2-takt olie, som ikke medfølger. Det skal købes særskilt!
Maskinen vejer små 5 kg, er ergonomisk rigtigt udført, og prisen er på niveau med en batteri-model, nemlig ca. 2.000 kr.
Løvsugeren/løvblæseren fra Makita drives af en kraftig 25 cm³ 4-takts motor, som får noget fra hånden, når efterårsløvet skal fjernes.
Maskinen har – ud over det velkendte Makita-design – en fin ergonomi, og det lange rør letter arbejdet – også hvis man er højere end gennemsnittet.
Maskinen vejer ca. 4,5 kg, og vi har fundet den på tilbud til 2.260 kr., hvilket er langt under den vejledende pris.
Et godt køb!
Værd at vide og overvejelser omkring køb af løvsugere/løvblæsere
Først og fremmest bør du overveje, om du kan nøjes med en løvblæser, der blæser bladene sammen på jorden. Eller om du vil supplere med en løvsuger, der kan opsamle blade, grene, løv m.m.
Herefter er den væsentligste overvejelse, hvilket drivmiddel (el, batteri, benzin), der er det mest praktiske for dig. Nedenfor giver vi dig nogle informationer, der kan understøtte dit valg.
Løvsugere/løvblæsere på el
Er meget velegnet til den gennemsnitlige parcelhusgrund e.l.
Det er typisk den billigste udgave af en løvsuger/løvblæser, så kan du leve med den irriterende forlængerledning, er dette et godt valg.
Løvsugere/løvblæsere på batteri
Er meget velegnet til den gennemsnitlige parcelhusgrund e.l.
Den er typisk dyrere end en elektrisk løvsuger/løvblæser, men mere fleksibel, fordi ledningen ikke sidder i vejen.
Kræver altid et opladet batteri, som måske kun har en driftstid på mellem en halv og en hel time.
Batteriet passer måske til andet af dit værktøj.
Løvsugere/løvblæsere på benzin
Er meget velegnet til selv store opgaver, fx meget store grunde, i institutioner eller boligområder med større fællesarealer.
Benzinmotoren støjer mere end de andre – og miljømæssigt er den heller ikke at foretrække. Og så vejer den typisk 2-3 gange så meget som de øvrige.
Sikkerhed ved brug af løvsugere/løvblæsere
Benyt sikkerhedsbriller når du arbejder med en løvsuger/løvblæser! Med en blæsestyrke på mellem 200 og 300 km/t er det ikke helt ufarligt arbejde.
Brug høreværn – i hvert fald ved benzindrevne løvsugere/løvblæsere!
Peg ikke på mennesker og dyr, når du blæser – og heller ikke på vinduer og andre glasflader!