Indholdsfortegnelse
Maj 2019 (opdateret oktober 2023)
Hækkeklippere
Vi vil fred her til lands, Sankte Hans, Sankte Hans
Men inden da skal hækken lige klippes …
Den vakse læser har sikkert allerede opdaget, at vi her på redaktionen har tilladt os at ændre en smule på teksten til Holger Drachmanns gamle og smukke Midsommervise, som egentlig hedder Vi elsker vort land.
Men det er gjort i en god mening. For selv om eksperterne til stadighed strides om, hvornår en hæk skal klippes, har det længe været en tommelfingerregel, at det gør man inden Sankt Hans. At det så afhænger af, hvilken hæk man har – og om hvor skarp og tæt man som hækkeejer ønsker, hækken skal fremstå, er en helt anden sag.
Den faglige diskussion om klipning undlader vi at blande os i, men hvis du i tiden op til Sankt Hans endnu ikke helt har styr på hækkeklipperen, så vil vi gerne bidrage med lidt viden og inspiration til dit køb.
Hvordan har vi udvalgt hækkeklippere?
Vi har valgt et udsnit af hækkeklippere, som drives af enten el (både med batteri og med ledning) eller benzin. Herunder et par stykker, som har fået prædikaterne “bedst i test” og et “godt køb”.
Brug evt. indholdsfortegnelsen øverst til venstre, hvis du vil have et overblik over sidens indhold!
Hvilken hækkeklipper skal jeg købe?
Ja, det spørgsmål har du sikkert stillet dig selv mange gange? Der findes overordnet tre typer af hækkeklippere, hvoraf de to er elektriske (heraf en på batteri), mens den tredje er benzindrevet. Nedenfor vil vi kort redegøre for forskelle, ligheder, egenskaber, anvendelsesområder m.m.
Hækkeklipper batteri (akku-hækkeklipper)
En batteridrevet hækkeklipper er fleksibel og praktisk i brug, fordi man ikke er afhængig af stikkontakter og ledninger, der er i vejen.
På grund af batteriets funktionstid er den meget velegnet til mindre opgaver på en halv til en hel times arbejde. Se eventuelt vores anbefalinger senere, hvis du har større opgaver?
Den batteridrevne hækkeklipper er som regel dyrere end de to andre typer.
Hækkeklipper el (ledning)
Den elektriske hækkeklipper er ofte billigere end de andre typer.
Den er velegnet til større og længerevarende opgaver, da der som udgangspunkt altid er strøm at hente i stikkontakten.
Ledningen (og forlængerledningen) kan være et irriterende element under arbejdet. Ikke mindst hvis man klipper den over …
Hækkeklipper benzin
En benzindrevet hækkeklipper er robust og har flere kræfter og dermed større klippevolumen end de øvrige typer. Den er derfor velegnet til større hække med kraftig grenvækst.
Hvis man ser bort fra, at der altid skal være lidt benzin på lager, så er den meget fleksibel i brug. Og til langt de fleste opgavetyper.
Det er den mindst miljøvenlige hækkeklipper af de tre, den kan være tung at manøvrere med. Og så støjer den mest.
En stribe gode hækkeklippere - herunder en testvinder og et "godt køb"...
Denne hækkeklipper er meget velegnet til små og mellemstore opgaver, der kan udføres på op til en times tid.
Den lave vægt gør, at den er let at håndtere, og Gardena har tænkt på sikkerheden ved montering af en sværdbeskytter, som både beskytter brugeren og sværdet, hvis det kommer for tæt på jorden eller andet hårdført materiale.
Modellen er meget støjsvag!
Set til ca. 1.100 kr. inkl. batteri og lader.
Batteri: Li-ion, 2,6 Ah, 18 volt
Batteritid: 60 minutter
Sværdlængde: 50 cm
Tandafstand: 20 mm
Vægt: ca. 3,5 kg
Lydniveau: 85 dB
Denne Bosch hækkeklipper er af Forbrugerrådet Tænk udnævnt til “bedst i test”.
Tænks anbefaling er, at har du mulighed for at klippe hæk med ledning, er Bosch AHS 480-24 T den bedste til prisen.
Høj kvalitet i klipningen, masser af kræfter, velegnet til både små og store opgaver – og trods vægten på næsten 4 kg er den nem at håndtere. Flot!
Set til 799 kr.
Motoreffekt: 550 Watt
Sværdlængde: 48 cm
Tandafstand: 24 mm
Vægt: 3,9 kg
Denne Stiga-hækkeklipper er en kraftig, benzindrevet hækkeklipper, som klarer grene på næsten 3 cm’s tykkelse.
Den har Easy Start, som reducerer modstanden i startsnoren. Ergonomien er helt i top, da det bagerste håndtag kan vendes 180 grader og indstilles i tre positioner. Det sikrer en god arbejdsstilling.
Der er anti-vibrationssystem, som gør, at du kan arbejde længe uden at blive træt.
Set til 1.349 kr.
Benzintank: 0,26 liter
Sværdlængde: 60 cm
Tandafstand: 35 mm
Vægt: 5,6 kg
Dewalt er en velkendt og anerkendt spiller på værktøjsmarkedet. De fleste af os, har sikkert et eller andet stående med navnet på?
DCM563P1 har et kraftigt 5,0 Ah-batteri, som fuldt opladet har kapacitet til 75 minutters arbejde – og måske passer batteriet til dit øvrige Dewalt-værktøj?
En rigtig all-round hækkeklipper!
Set til 1.999 kr.
Batteri: Li-ion, 5,0 Ah, 18 volt
Batteritid: 75 minutter
Sværdlængde: 55 cm
Tandafstand: 19 mm
Vægt: 3,4 kg
ComfortCut er en kraftig el-drevet hækkeklipper, som ligger godt i hænderne, fordi der er god balance mellem det lange sværd på 55 cm og det lille “maskinhus” med håndtaget.
Og med en vægt på kun 3,5 kg er den nem at manøvrere med under arbejdet.
ComfortCut klarer uproblematisk grene på op til 27 mm. En stærk fætter!
Set til ca. 1.000 kr.
Motoreffekt: 600 Watt
Sværdlængde: 55 cm
Tandafstand: 19 mm
Vægt: 3,5 kg
Som et godt supplement til den traditionelle hækkeklipper har vi fundet denne Stiga multi-klipper, som samtidigt fungerer som trimmer, buskrydder og beskæringssav. Endvidere leveres den med 70 cm forlængerrør og bæresele.
Stiga SMT 226 har én ulempe: der er ikke længere nogen undskyldning for nogen form for havearbejde!
Set til ca. 2.100 kr.
Specifikationerne gælder for hækkeklipper-funktionen!
Benzintank: 0,65 liter
Sværdlængde: 40 cm
Tandafstand: 25 mm
Vægt: 7,3 kg
Lydniveau: 109 dB
Forbrugerrådet TÆNK har i juni 2020 udnævnt Einhell GE-EH 6560 til et “Godt køb”. Prisen er ca. 800 kr.
Anbefalinger og gode råd om hækkeklippere og hækkeklipning
Har du store hække, der skal klippes, er det fornuftigt at kigge på hækkeklippernes sværdlængde og klippedybde. Jo større klippeflade hækkeklipperen har, des mindre arbejde bliver der til dig!
Vægten af hækkeklipperen er også vigtig, hvis du har store arealer, der skal klippes.
Anskaffer du en hækkeklipper, der er batteridrevet, så køb eventuelt et ekstra batteri, så du har noget at skifte med. Ofte kan producenternes batterier anvendes i andet elektrisk værktøj.
Husk altid sikkerhedsudstyr ved hækkeklipning, dvs. sikkerhedsbriller og høreværn! Nogle af hækkeklipperne har et støjniveau på omkring 100 dB – eller mere. Til sammenligning er almindelig samtale 60 – 70 dB.
Udstyr til din hækkeklipper
Bæresele
Hvis du har langvarige opgaver, kan du med fordel anskaffe dig en bæresele til din hækkeklipper.
Hvis din hæk er meget høj, kan det være en fordel at supplere med et teleskopskaft. Alternativt kan du købe en hækkeklipper med teleskopskaft. Eller Stiga’s multi-maskine, som vi præsenterer ovenfor.
Mangler du en beskæresaks til den sidste finish på din hæk eller busk, har Gardena Comfort beskæresaks fået gode anbefalinger i test. Og prisen er kun ca. 130 kr.