Bolig & have » Espressomaskiner

April 2019 (opdateret august 2022)

Fra kaffe til espresso - fuldautomatiske espressomaskiner (og et par manuelle)...

Kaffekulturen i Danmark er de seneste år vendt helt på hovedet. Tidligere fyldte man en kande vand på kaffemaskinen, doserede med en passende mængde formalede kaffebønner – og 10 minutter efter var der 8-10 kopper kaffe klar til familien eller gæsterne.

Når vi går en tur på Strøget, sidder ung som gammel og drikker kaffe til 40-50 kr. pr. bæger. Den samme pris som vi tidligere gav for 500 gram malet kaffe. Mange har således skiftet spandevis af kaffe ud med færre kopper, men vi har samtidigt flyttet vores fokus mod en bedre kop kaffe. Vi har altså valgt kvalitet frem for kvantitet.

Af samme grund er den traditionelle kaffemaskine blevet overhalet af espressomaskiner i alle afskygninger i vores private boliger. Står du og skal springe med på kaffetoget for første gang eller skifte den gamle espressomaskine ud med en ny, har HANDELSGUIDE.DK fundet espressomaskiner fra den øverste hylde til dig.

5/5

Hvordan har vi udvalgt espressomaskinerne?

Vi har her på siden fundet en række  espressomaskiner fra allerøverste hylde – og til priser fra 3.000 og opefter, som kan være din inspiration til at finde den bedste espressomaskine til netop dit behov! Der er flere testvindere blandt de udvalgte, og vi præsenterer dem i forskellige prisniveauer.

De stjernemarkeringer, vi viser på udvalgte produkter, er baserede på et antal køberes anbefalinger hos den sælger, vi har fundet produktet hos. Vi anbefaler dog, at du kritisk vurderer antallet og indholdet af købernes anbefalinger, da få og eventuelt subjektive anbefalinger måske ikke giver et retvisende billede af produktets kvalitet!

Brug eventuelt indholdsfortegnelsen øverst til venstre, hvis du vil have et overblik over sidens indhold!

Gode espressomaskiner til 3-4.000 kr.

Til dig, der kan undvære automatikken, men til gengæld lægger vægt på godt design, er her en umiskendelig espressomaskine fra Smeg. Du ved, dem med køleskabene …

Er du ikke til den lyseblå, findes den også i enten rød, grøn, cremefarvet eller klassisk sort. Alle modeller passer ind i det stilfulde køkken, og prisen varierer efter farve.

Du betjener selv de forskellige håndtag, men det er ikke svært at lave en god espresso, cafe latte eller cappuccino. Og temperatur, mælkeskum, strømforbrug m.m. er ok, vurderer Forbrugerrådet TÆNK.

Som vi siger hos HANDELSGUIDE.DK:  Her får du SMEG for skillingen…

Anbefalinger fra 7 købere
4.5/5

Prisniveau: 3.000 kr.

Med Melittas Purista-serie får du en billig og robust espressomaskine, som laver en god espresso – eller to for den sags skyld.

Temperatur og smag er i højsædet, det samme er brugervenligheden. Energiforbruget er ok, og den er hurtig, hvis man laver en kop – og gennemsnitlig, hvis man laver to …

Er du afhængig af en indbygget mælkeskummer, skal du vælge en dyrere maskine. Men ellers er der tale om en fuldautomatisk espressomaskine til yderst favorabel pris!

Prisniveau: 2.700 kr.

Lad det være sagt med det samme! De’Longhi laver rigtig mange gode espressomaskiner. Vi har valgt at fokusere på deres ECAM 350.15.B, som dels er billig, men samtidigt laver en god espresso baseret på den rigtige temperatur. Den er brugervenlig og har et fornuftigt strømforbrug. Og så klarer den sig næsten lige så godt i test, som maskiner til den dobbelte pris!

Med lidt træning i brug af dampdysen får du den perfekte mælkeskum til din kaffe.

Hos HANDELSGUIDE.DK er vi vilde med designet – og ikke mindst prisen på en rigtig god espressomaskine. 

Anbefalinger fra 2 købere
5/5

Prisniveau: 3.200 kr.

Gode espressomaskiner til 4-7.000 kr.

Philips espressomaskiner er en fast bestanddel af diverse tests – og stort set altid med flotte resultater.

Philips EP3241/50 er ingen undtagelse, idet den scorer højt på alle de elementer, der er med til at give dig en god smagsoplevelse, dvs. temperatur, espressokvavlitet, mælkeskumning, ensartethed i brygning osv. Det er ikke den hurtigste maskine, og energiforbruget kan også være en anelse bedre.

Kaffekværnen har ikke mindre end 12 trin.

Prisniveau: 4.300 kr.

De’Longhi ECAM 510.55 er den billigste af to De’Longhi-espressomaskiner, der tidligere er udnævnt til ”bedst i test” hos Forbrugerrådet Tænk.

ECAM 510.55.M laver en rigtig god espresso med stor volumen. Den er samtidigt udstyret med en rigtig god mælkeskummer, og maskinen har 13 forskellige niveauer til indstilling af kaffestyrken.

Når du har fundet den rette kombination af vand og bønner, kan du gemme din personlige indstilling til den næste omgang kaffe.

Anbefalinger fra 7 købere
5/5

Prisniveau: 6.200 kr.

Gode espressomaskiner fra 7.000 kr. og opefter

I sommeren 2020 tog Melitta med denne Barista Smart T titlen som “bedst i test” hos såvel svenske Råd og Rön som vores eget Forbrugerrådet TÆNK. En anerkendelse, der tidligere har været forbeholdt De’Longhi, Philips, Jura m.fl.

Den scorer maximum på alle smagsparametre, den har et utal af indstillingsmuligheder. Uden det går ud over brugervenligheden. Alt i alt en suveræn vinder med en fornuftig prissætning.

Den findes i både en sølv- og en sort model. Vi er vilde med den sorte!

Anbefalinger fra 29 købere
4.5/5

Prisniveau: 7.000 kr.

Sage Barista Pro er en manuel espressomaskine med indbygget kaffekværn.

Selv uden den automatik, som mange af konkurrentrene er udstyrede med, er Sage’s espressomaskine nem at bruge.

Den laver desuden en god omgang kaffe og er fremragende til at skumme mælk.

Maskinen er hurtig, og energiforbruget er derfor  meget lavt i forhold til konkurrenterne.

Bemærk den er bredere end de fleste andre espressomaskiner! Og den fås både i en rustfrit stål-variant og en elegant sort udgave. 

En rigtig god espressomaskine med det lækre design, vi kender fra cafelivet. 

Anbefalinger fra 265 købere
4.7/5

Prisniveau: 7.000 kr.

Når en espressomaskine har tilnavnet PrimaDonna Elite, ved man godt, at der er tale om noget helt specielt. Og denne model fra italienske De’Longhi blev tidligere udpeget til ”bedst i test” hos Forbrugerrådet TÆNK .

Og kvaliteten fornægter sig ikke i denne ECAM 650.75.MS, idet den scorer højt på temperatur, mælkeskumning, brugervenlighed og rengøring. Den kan lave forskellige drikke, herunder kakao.

Det store og tydelige 4,3″-display på fronten gør, at maskinen er meget brugervenlig. Og så kan den styres via De’Longhi Coffee Link-app’en. Smart!

Anbefalinger fra 1 køber
5/5

Prisniveau: 10.300 kr.

Ofte stillede spørgsmål om espressomaskiner

Hvad skal jeg overveje inden køb af espressomaskine?

Vurder dine behov mht. om du har brug for en indbygget mælkeskummer? Denne og diverse ekstra funktionalitet har indflydelse på prisen på en espressomaskine, men ikke altid om du får en bedre kop espresso.

Hvilken espressomaskine skal jeg købe?

Hvis du kan klare dig med en manuel espressomaskine, eller hvis du kan undvære mælkeskummeren, så kig på de viste modeller til ca. 3.000 kr.

Har du behov for fuldautomatik og en  mælkeskummer, så starter priserne omkring 4.000 kr.

Skal jeg købe en espressomaskine med kværn?

De fleste kaffeelskere foretrækker kaffe brygget på friskmalede bønner, da aroma og smag er meget kraftigere end ved formalede bønner. Så vores anbefaling er klart et ja.

Skal jeg købe en espressomaskine med mælkeskummer?

Umiddelbart ja. Selv om du normalt drikker sort kaffe, så kan trangen til en hyggestund med enten en cappuccino eller en latte hurtigt indfinde sig. Måske også hos dine gæster? Jeg taler af erfaring …

Kan jeg finde en billig espressomaskine?

Ja, det kan du uden tvivl. Sidste års testvinder er måske allerede erstattet af en ny model, og derfor er prisen allerede reduceret. Hos HANDELSGUIDE.DK holder vi øje med produkter af den type.

En fuldautomatisk espressomaskine - hvad kan den?

Populært sagt sker kaffebrygningen i fuldautomatiske espressomaskiner med et enkelt tryk på en knap. 

Dosering af vand og kaffe og eventuelt mælk ved fx cappuccino og caffe latte sker helt automatisk. Mange maskiner kan indstilles til bestemte doseringer, som så huskes efterfølgende.

Hvilken espressomaskine er bedst i test?

Forbrugerrådet TÆNK har i sommeren 2020 udnævnt Melitta Barista Smart T F830-102 til “bedst i test”.

I en tidligere test faldt valget på to maskiner fra De’Longhi, nemlig De’Longhi ECAM 650.75.MS og lillesøsteren med det mundrette navn De’Longhi ECAM 510.55.M.

Kaffebønner

“Uanset om du vælger en mere eller mindre støjsvag espressomaskine, vil dine bønner altid blive hørt …”

HANDELSGUIDE.DK

Find den bedste espressomaskine - til dit brug

Som nævnt ovenfor har vi fokuseret på nogle espressomaskiner i rigtig høj kvalitet – og med specifik funktionalitet. Men du kan måske have yderligere krav til din kommende espressomaskine, som skal honoreres?

Vi foreslår, at du køber en espressomaskine med selvsluk. Vi er nogle, der er lidt distræte, og så er det rart at vide, at maskinen er slukket eller slukker, når man sidder i bilen på vej til job.

Hvis du ikke vælger en maskine, der selv gør opmærksom på, at det er tid til afkalkning, så indfør nogle rutiner, som gør den del let at huske. Før i tiden tog jeg ca. 25 kaffefiltre frem, og når de var brugte, afkalkede jeg min kaffemaskine. I dag har jeg indført nogle terminer, fx omkring den 1. eller 15. i måneden, hvor den står på afkalkning af min espressomaskine. Fungerer det ikke for dig, så kan påmindelser via din smartphone måske hjælpe dig på vej?

Leder du efter en kaffemaskine med filter eller en elkedel, så kig med her!