Sport & motion » Sportsure

Juni 2019 (opdateret august 2022)

Sportsure eller løbeure ...

I et tidligere indlæg her på HANDELSGUIDE.DK har vi kort beskrevet forskelle og ligheder på aktivitetsure, smartwatches og løbeure/sportsure – samt hvilke målgrupper, de hver især henvender sig til. Der er mange ligheder mellem de tre typer af ure, fordi selv de billigste ure nu har langt flere funktioner, end da de i sin tid kom frem. På det tidspunkt var et aktivitetsur praktisk talt lig med en skridtmåler.

Sportsuret – eller løbeuret om man vil? – henvender sig primært til den aktive sportsmand eller sportskvinde. Uanset om man er professionel eller ej.

Og lidt bonus-info: DGI – der arbejder for at styrke motion og breddeidræt i Danmark – oplyser, at mere end 60% af os danskere måler en eller andet motionsaktivitet regelmæssigt. Og ca. hver fjerde af os måler kilometer eller skridt. Så bare på med sportsuret!

Hvordan har vi udvalgt sportsurene?

Vi har skelet til diverse testresultater og har derefter udvalgt en stribe gode sportsure, som kan fås fra knap 1.000 kr. og opefter.

Du bliver præsenteret for flere testvindere gennem de senere år, samt de ure, der ligger umiddelbart under dem, der har fået prædikatet “Bedst i test”.

Brug eventuelt indholdsfortegnelsen øverst til venstre, hvis du vil have et overblik over sidens indhold!

Sportsure - bedst i test 2021 ...

Garmin Forerunner 55 er i slutningen af 2021 kåret til “bedst i test” hos Forbrugerrådet Tænk.

Uret er mere et sportsur end et smartur, dvs. der er masser af sportsfunktioner i det – også til den krævende sportsudøver, men ikke smartfunktioner som opkald, betalinger osv.

Uret betjenes via knapper (og ikke skærmen), og på denne måde er det lykkedes at skabe en ur med op til tre ugers batteritid (målt i test).

Der er indbygget GPS og pulsmåler, og skærmen er stor og tydelig til sportsbrug.

Data synkroniseres til Garmin Connect-appen, som findes til både Apple- og Android-produkter

Prisen kan svinge lidt afhængigt af dit farvevalg, men er absolut i den fornuftige ende!

Prisniveau: 1.200 kr.

Garmin Venu Sq Music Edition får en flot andenplads i test hos Forbrugerrådet Tænk. Umiddelbart foran modellen med samme modelnavn, dog uden “Music Edition”.

Navnet her henviser til uret mulighed for at gemme og afspille musik via Bluetooth til dine hovedtelefoner e.l.

Urets styrker er dets sportsfunktioner og integrationen med Garmin Connect-appen til både iOS- og Android-smartphones.

Batteritiden er ca. halvanden uge.

Uret har indbygget GPS og pulsmåler.

Prisniveau: 1.800 kr.

tredjebedst

Garmin Venu Sq er i princippet identisk med Garmin Venu Sq Music Edition, men er ikke i stand til at gemme musik i uret. Derfor er det også nogle hundrede kroner billigere end denne model.

Uret har mange sportsfunktioner, en god batteritid på omkring halvanden uge. Og så spiller det godt sammen med Garmin Connect-appen, som fås både til iOS- og Android-smartphones.

Prisniveau: 1.300 kr.

Sportsure - bedst i test 2020 og 2019 ...

testvinder

Huawei GT 2e blev i sommeren 2020 kåret til Bedst i test sammen med Samsung Galaxy Active 2.

Uret scorer højt på præcision i målingerne og ikke mindst den imponerende batteritid. Ved godt halvanden times opladning, fungerer uret i halvanden til to uger.

Herudover fungerer uret som smart-ur/smartwatch med notifikationer, beskeder, telefonopkald osv.

Der er indbygget GPS og pulsmåler, og skærmen er stor og tydelig til sportsbrug.

Data synkroniseres til apps, som findes til både Apple- og Android-produkter.

Uret findes i forskellige farver, og prisen kan variere en smule afhængigt af farvevalg.

Prisniveau: 6-700 kr.

Apple Watch (Series 3) er i 2019 udnævnt til “Bedst i test”, selv om det udgangspunktet mere er et smartwatch, som er velegnet til at sende beskeder, modtage opkald, tjekke sociale medier m.m. Det har samtidigt så store kvaliteter som sportsur, at Forbrugerrådet TÆNK har medtaget det i testen. 

Det er svært at anfægte noget omkring funktionaliteten hos Apples produkter, så det undlader vi. Designet er vi dog ikke vilde med hos HANDELSGUIDE.DK, men det er som bekendt smag og behag.

Til gengæld er det indiskutabelt, at brugere af Android-smartphones skal kigge i en anden retning, når det gælder sportsure.

Apple Watch findes i et utal af farver, størrelser og kombinationer/versioner, med og uden SIM-kort osv. De gamle serier (3-6) forsvinder lige så stille ud af markedet.

Prisniveau: 4.400 kr.

Andre gode sportsure med gode testresultater

Uret er kendetegnet ved den store rektangulære skærm, som er omkring 4 cm. Den giver et godt overblik over de viste data, ikke mindst under løb eller anden aktivitet.

I test scorer uret højt på præcision af målingerne, både sportsaktiviteter og de indbyggede sundhedsmålinger. Og den store brugervenlighed.

Det fungerer upåklageligt som smart-ur/smartwatch til både Apple- og Android-produkter. 

Af ekstra funktioner kan nævnes mulighed for at hente forskellige urskiver og bruge tredjeparts-apps til dine aktiviteter. 

Batteritiden er rigtig fornuftig, idet uret fungerer en uges tid efter kun en times opladning.

Fitbit Sense Advanced findes både i sort og hvid.

Prisniveau: 1.700 kr.

Et Garmin sportsur går man aldrig galt i byen med! Vivoactive 4 er flot og stilrent – og her i den elegante udgave med rustfri urkapsel.

Uret er udstyret med mange forskellige sportsprogrammer, så det tilfredsstiller de fleste sportsudøvere.

Vivoactive er også forberedt til Garmin Pay, så du kan udføre mobilbetalinger fra uret. Endvidere spiller uret også sammen med beskeder på din mobiltelefon, dvs. SMS, mail og kalender. Og du kan styre din musik fra uret.

Et fleksibelt ur, hvor du kan indstille displayet efter din ønskede træningsform. Og så synkroniseres det med træningsuniverset Garmin Connect, hvor du kan følge al statistik på dine aktiviteter.

Prisniveau: 1.700 kr.

Fakta om sportsuret

  • Sportsurets primære funktion er at være træningsmakker for den aktive sportsudøver. I praksis vil det sige, at sportsuret under en træning kan give informationer, som kan forbedre indsatsen, eller at det via de opsamlede data kan medvirke til at optimere de mål, man som atlet har sat sig indenfor en given sportsgren.
  • Sportsuret kan som udgangspunkt måle din puls, enten via en indbygget sensor i håndleddet eller trådløst via et eksternt pulsbælte, som du fx spænder om brystkassen.
  • Sportsuret har typisk indbygget GPS, som kan registrere hvor din træning foregår. Dels under træningen men også bagefter, når du analyserer din træning.
  • Sportsuret er forberedt til at kunne håndtere stort set alle slags sportsgrene, uanset om du går, løber, cykler, sejler, står på ski, spiller tennis eller golf, svømmer eller hvad du nu foretrækker. Og uanset om det er indendørs eller udendørs.
  • Sportsuret understøttes af en app til smartphone eller et web-modul, hvor du kan se statistik på dine udførte træninger. I praksis vil det sige, at Garmin, Suunto, Polar eller hvem, der nu har produceret uret, gemmer en lang række data om dig og dine træninger.

Hvilket sportsur skal jeg vælge?

Pulsmåling og skridtmåling er standard i mange sportsure, så den funktionalitet får du oftest forærende. Derfor er det vigtigt, at du finder et sportsur, som kan håndtere den eller de sportsgrene, du interesserer dig for. 

Overvej om du har brug for smartwatch-funktioner som fx adgang til mail, beskeder, sociale medier osv. Og om sportsuret skal have indbygget GPS?

At uret er gennemtestet er også en fordel. Og endelig bør den bagvedliggende statistikdel løbende videreudvikles. 

Sportsure og dine data

Man behøver ikke være i tvivl om, at den elektronik, vi omgiver os med i det daglige, opsamler en mængde data om vores adfærd.

Tvivlen går mere på, hvordan disse data bruges eller i værste fald misbruges?

Hvis du er nervøs for denne dataopsamling i forbindelse med netop dit sportsur, bør du sikre dig

  • hvilke data der opsamles?
  • om du selv kan til-/fravælge nogle af dem?
  • hvad de bliver brugt til osv.?

Man skal ikke være blind for, at et sportsur i dag ofte også opererer med beskeder fra telefonen, sociale medier, mails osv.

Jeg har selv et Garmin sportsur, som jeg er jublende lykkelig for – og jeg har endnu ikke slået de der “Garmin Connect Insights” fra, så engang imellem får jeg besked om, at jeg ikke bevæger mig lige så meget som på en gennemsnitlig torsdag. Så ved man godt, hvad klokken (i dette tilfælde sportsuret) har slået i forhold til dataindsamling. Men det er som bekendt et temperamentspørgsmål, om det bliver for meget? Og om man føler sig utryg!?

Andre gode produkter

Aktivitetsure

Læs eventuelt vores indlæg om aktivitetsure til priser fra 400 kr. og opefter.

Garmin personvægt

Hvis du har et Garmin-produkt og vil supplere med kropsanalyse-data, kan du se vores indlæg om Garmin-personvægten her!

Ud i det blå - med sportsuret på ...