Aktivitetsure

Fritid

Maj 2019

Vi ser dem i stort antal hver dag. På familiemedlemmer, på venner, på kolleger, på naboen og genboen, på kunder eller på mange andre menneskers arme. Du har ikke set overskriften på dette indlæg endnu, så du gætter sikkert på enten fregner, smykker eller armbåndsure – tampen brænder mest ved det sidste.

Der er tale om aktivitetsuret, som er den teknologiske dims, der holder styr på vores aktive liv – og minder os om, når det ikke er aktivt nok!

Kært barn har mange navne: aktivitetsur, wearable, tracker, smartwatch, pulsur, løbeur, træningsur …

Vi nøjes her med tre udtryk – aktivitetsur, smartwatch, sportsur/løbeur – som vi mener, dækker det meste af dette marked. Vi vil kort belyse forskelle og ligheder samt målgrupperne for hvert af de tre emner.

Aktivitetsure

Lidt forenklet kan man sige, at et aktivitetsur er en udvidet skridttæller. Ud over måling af dagens antal skridt kan aktivitetsuret også vise distance, kalorieforbrænding og klokkeslættet selvfølgelig. Nogle aktivitetsure har indbygget pulsmåler og kan overvåge din søvnrytme (let, dyb og hvor længe du sover).

Aktivitetsuret er typisk udformet i hård plast og gummi, og ses meget ofte i en kønsneutral sort farve, men findes naturligvis også i mange andre flotte farver. Bredden er på armbåndet er 1-2 cm, displayet kan være synligt eller gøres synligt med et let tryk på armbåndet.

Aktivitetsure spiller ofte sammen med en smartphone-app fra producenten, hvor du så kan aflæse alverdens statistik ud fra de data, aktivitetsuret overfører.

Målgruppen er fx personer, som gerne vil følge med i, om de når de daglige mål med hensyn til antal skridt, eller personer som gerne vil have et diskret blinkende ”bevæg dig” på armen, når man har siddet stille for længe. Man behøver ikke være en teknik-nørd for at bruge et aktivitetsur.

Smartwatches (smart-ure)

Smart-uret kan som regel håndtere de samme funktioner som aktivitetsurene, dvs. skridt, distance, kalorieforbrænding osv. Og det kan naturligvis også vise, hvad klokken er. Det er jo et ur…

Ellers er kendetegnene for et smartwatch, at det er din smartphones forlængede arm. Uret kan vise beskeder, mails, kalenderinformationer, sociale medier m.m. – og du kan håndtere telefonopkald fra dit smartwatch.

Som regel vil man kunne streame musik fra sit smartwatch, hvis man har musik på telefonen eller abonnerer på diverse streaming-tjenester.

Designet af de forskellige smartwatches er meget individuelt fra producent til producent – og mere eller mindre heldigt. Hvilket naturligvis er en subjektiv vurdering.

Målgruppen er personer, som ønsker sig et digitalt ur, hvorfra man kan styre smartphonens mange funktioner. Altså hvor brugen populært sagt mere er et IT-værktøj end en motionsmåler

Sportsure / løbeure

Sportsuret kan håndtere de fleste af de funktioner, der findes i et aktivitetsur eller et smartwatch, men den primære funktionalitet er at være en træningsmakker for den aktive sportsmand eller sportskvinde.

Sportsuret har pulsmåling, enten direkte fra uret i håndleddet eller ved tilslutning af et eksternt pulsbælte, hvorfra data overføres trådløst. Uret har også indbygget GPS, så du kan følge med i, i hvilke omgivelser din træning foregår.

Sportsuret dækker alle gængse træningsformer – og ofte mange flere end man har brug for – dvs. inden din træning vælger du blot, om du vil løbe, cykle, træne fitness, svømme, vandre, spille tennis eller hvad det nu må være? Herefter startes uret og stoppes igen, når træningen er ovre.

Uret opsamler alle relevante data om din træning, så du har mulighed for at optimere kommende træningssessioner. Eller det kan guide dig undervejs, hvis du selv indstiller forskellige parametre, som du vil have advarsler omkring? Fx hvis pulsen kommer under 140 eller over 90% af din maximale puls.

Sportsuret ligner meget ofte et stort herreur, så man skal være bevidst om, at det koster lidt vægt og fylde på håndleddet. Men sådan er det, når man tydeligt skal kunne se data under træning.

Målgruppen er ikke overraskende den (semi-)professionelle sportsudøver eller den nørdede type, der elsker statistik på alt, hvad man foretager sig.

HANDELSGUIDE.DK har denne gang udvalgt 5 aktivitetsure, som hver især kan anskaffes for under 1.000 kr. Nogle af dem endda langt under…

Vi har fokuseret på aktivitetsure til den almindelige forbruger, mand eller kvinde, som måske ikke går så højt op i intensiv træning, høj puls, flere ugentlige løbeture osv. Men personen som blot ønsker motivation til at gå 10.000 skridt om dagen, eller honorere Sundhedstyrelsens anbefaling om 30 minutters moderat motion hver dag.

Med disse ure bør der være mulighed for at finde motivationen. Held og lykke med indsatsen!

Garmin Vivofit 3

Garmin Vivofit 3 er et billigt aktivitetsur, som har fået gode anbefalinger. I Forbrugerrådet Tænks test tildeles det prædikatet “Godt køb”. Kigger man testresultaterne igennem viser det sig, at Vivofit 3 kun ligger marginalt (1%) under de tre ure, som er kåret til “bedst i test”. Et af dem er for øvrigt et Garmin.

Design, form, farve er som aktivitetsure er flest, så argumentet for at vælge netop dette ur er nogle af de kvaliteter, Forbrugerrådet Tænk har lagt vægt på: præcise målinger, brugervenlighed, godt samspil med Garmins app til smartphone.

Set hos til 449 kr. 

Måler/viser: skridt, kalorier, distance, intensitetsminutter, klokkeslæt

Synkronisering: Med Garmin Connect, som findes til både Android og iOS. Eller man kan logge på i en browser på en pc.

Påmindelser: Ved inaktivitet eller via “Insights”, der enten kan tildele ros eller ris ud fra dine registrerede resultater.

Øvrigt: Lang batterilevetid, vandtæt, forskellige remme (tilkøb)

Beurer AS 80

Et klassisk aktivitetsur fra tyske Beurer, som netop i år kan fejre 100 års jubilæum.

Uret måler skridt, distance samt kalorieforbrænding. Endvidere overvåger det din søvn og giver søvnkvaliteten karakterer.

Det kan synkroniseres med din smartphone via to apps.

Set hos til 499 kr.

 

Måler/viser: skridt, kalorier, distance, klokkeslæt

Synkronisering: Med Beurer Health Mannager eller Beurer Body Shape til både Android og iOS.

Øvrigt: Mulighed for at opsætte forskellige dagsmål, tidtagning, søvnregistrering og -rapportering.

Der medfølger USB-opladningskabel og ydes 3 års garanti på produktet.

Sigma ID.RUN.HR

Med dette Sigma-ur bevæger vi os fra det traditionelle aktivitetsur over i et sportsur. Funktionalitet og design matcher ikke de dyrere løbeure/træningsure, men har du brug for et træningsur med et tydeligt display – og som mere ligner et armbåndsur – er her et godt tilbud til prisen!

Uret har pulsmåling i håndleddet og indbygget GPS.

Set hos til 739 kr.

 

Måler/viser: Hastighed, distance, kalorieforbrug, klokkeslæt, dato

Synkronisering: Med Sigma Link app til både Android og iOS.

Påmindelser: Mulighed for at ligge intensitetszoner (pulsintervaller) ind. 

Øvrigt: Displayet kan ændres efter ønsket visning under træningen, fx skridt, distance, kalorier m.m.

Sportsbuddy Veryfit V4

Sportsbuddy Verifit V4 er topmodellen i en produktserie på fem.

Uret har et enkelt men meget lækkert, bredt design og findes i fem farvekombinationer, hvis man synes, det grå-sorte er for traditionelt?

Der er indbygget sportsprogrammer, pulsmåling i håndleddet og mulighed for styring af musik.

Set hos til 799 kr.

 

Måler/viser: skridt, kalorieforbrug, puls, dato, klokkeslæt

Synkronisering: Med appen Verifit Pro til både Android og iOS.

Påmindelser: SMS-beskeder og mobilopkald

Øvrigt: Indbygget stopur og alarm, pulsmåler via håndled, søvnregistrering m.m. 

Garmin Vivomove Sport

Garmin får også det sidste ord i dette udpluk af aktivitetsure.

Vivomove Sport er som navnet antyder et sportsur, men ligner fuldstændigt et analogt ur, som vi kender dem. Flot, enkelt, tidløst og passer på enhver arm. Det er dog nok mere et aktivitetsur til herrer/mænd end et aktivitetsur til damer/kvinder. Men utrolig flot er det.

Selve målingen af skridt og inaktivitet vises meget diskret – men alligevel tydeligt for brugeren – med to indikatorer på urskiven. 

Godt tænkt, Garmin!

 Set hos til 926 kr.

Måler/viser: skridt, kalorier, skridt i procent af dagligt mål, indikator for inaktivitet.

Synkronisering: Med Garmin Connect, som findes til både Android og iOS. Eller man kan logge på i en browser på en pc.

Øvrigt: Lang batterilevetid, søvnovervågning/-registrering, mulighed for udskiftning til forskellige remme (tilkøb).