Mors dag

Maj 2019

Historien bag Mors Dag

Som så mange andre traditioner startede Mors Dag i USA tilbage i 1908. I 1909 blev der oprettet en Mors Dag-komite og i 1914 vedtog Kongressen at dagen skulle være helligdag og officiel flagdag. Siden bredte traditionen sig til andre lande, bl.a. til Danmark, hvor den første Mors Dag var den 12. maj 1929. I år kan vi således fejre 90 års jubilæum for Mors Dag – endda på selvsamme dato, 12. maj. Dette er dog lidt af en tilfældighed, da datoen ikke ligger fast, men altid fejres den anden søndag i maj.

Kilde: Nationalmuseet         

Mors Dag er fyldt med traditioner. Selvfølgelig aflægger vi vores mor et besøg på dagen, og vi har også indkøbt en lille gave, som hun skal overraskes med. Og sjovt nok, bliver hun overrasket over besøget og gaven hvert år …

Men mon ikke de fleste af os er faldet i fælden med vanetænkning? Dvs. vi tropper op med en buket blomster, lidt chokolade eller måske smykker? Nogle er måske så traditionsbundne, at de køber årets “Mors Dags platte” fra Bing og Grøndahl, som første gang så dagens lys tilbage i 1969. I år har den således 50-års jubilæum og er blevet et samlerobjekt for mange.

Hos HANDELSGUIDE.DK har vi rystet posen lidt for at finde nogle (mere) spændende gaveideer til Mors Dag. Nedenfor er der gaver til priser, der matcher en buket blomster eller en stor æske chokolade, men der er også gaver i den dyrere ende. Men husk: Mor er den bedste i verden …

Mors dag 2019:

Søndag den 12. maj 

Elsebeth Egholm: Frit fald

Er din mor en læsehest, så er den helt nye bog fra Elsebeth Egholm et sikkert hit!

Elsebeth Egholm behøver ingen nærmere præsentation, og med denne nye thriller om den århusianske læge, Rina, har hun gjort det igen. Begejstret sine mange læsere!

“Frit fald” findes som lydbog, E-bog eller indbundet til priser fra 149,95 – 199,95 kr.

Esai vase

Mor elsker at pynte op i hjemmet – uanset hvilken alder hun har …

Denne smukke vase i mat, hvidt glas med det sorte, marmorerede mønster er en Mors Dags gave, som passer ind i ethvert hjem.

Set til 399 kr.

Chillit hængekøje

Elsker din mor at hænge ud…?

Sommeren er over os, og er der noget bedre end at slappe af på langs i haven?

Denne lækre hængekøje fra Chillit er pt. nedsat fra 4.495 kr. til 2.995 kr.

Smid et par bløde puder i, lav en bakke med lidt tapas og måske et glas køligt hvidvin – så er succesen og den gode stemning i hus!  

Tina Black skindskjorte

Hvad mon mor ønsker sig allermest søndag den 12. maj?

Måske en lækker, blød og sort skindskjorte i høj kvalitet. Den findes også i den tidløse farve taupe.

Folkene bag Ebeltoft Denmark har mere end 30 års erfaring i modebranchen, og denne skindkollektion er produceret af lammeskind fra New Zealand.

Set til 1.950 kr. inklusive fragt!  

Garmin Vivoactive aktivitetsur

Nu skal du jo ikke sige til din eller børnenes mor, at hun trænger til at bevæge sig lidt – men dette Garmin-ur kan være første skridt på vejen. Og køb et til dig selv samtidigt!

I Garmin Connect IQ Store kan du hente massevis af GRATIS urskiver, så du kan skifte urets udseende efter humør og stemning.

Det er meget motiverende at følge med i hvor mange skridt, man går dagligt, og hvor mange kalorier man forbrænder.

Jeg ved det!

1.481 kr. – løb!

Racha havekrukker

Mor er jo ikke selv en krukke, men derfor kan hun godt lide af have nogle pæne af slagsen i haven eller på altanen …

Racha-krukken er lavet i sortmeleret rattan. Den har håndtag, hvilket i øvrigt er en mangelvare på krukker generelt.

45 cm høj, og en diameter på 40 cm.

Set på tilbud til 449 kr. (begrænset tid).

Normalprisen er 649 kr.

Airbox AZ8 kuffert

En god gaveide, hvis du synes, din mor skal ryge og rejse – smøgerne vil vi dog ikke reklamere for!

Denne kabinekuffert i den flotte, frække koboltblå farve (eller en af de andre fire flotte farver) er gedigen kvalitet og meget manøvredygtig med de fire hjul, som kan drejes 360 grader. Monteret med den universelle TSA-lås, som er lovpligtig ved indrejse i bl.a. USA.

55 x 40 x 20 cm

Nedsat fra 799 kr. til 499 kr. 

Google Home smarthøjttaler

Er det mor, der styrer hjemmet – ellers kan du her få en smart-højttaler, der kan styres ved hjælp af stemmen.

Stil spørgsmål, få svar! Få personlige påmindelser, kalenderoplysninger m.m.

Og så kan den selvfølgelig også spille musik eller parres med din Chromecast på TV’et.

Hvis mor ikke er vild med den form for elektronik, så bed hende give dig en til Fars Dag eller din fødselsdag.

Set på tilbud til 899 kr. Nedsat med 100 kr.

Tesora smykkeboks

Smykker din mor sig med lånte fjer – eller har hun også lidt sølv og guld?

Så er der her en smykkeboks som kombinerer det rustikke med det elegante. Rustik beton i bunden og et kobberfarvet låg. Selve boksen er todelt, hvilket gør det nemmere at komme til de enkelte ringe, øreringe, armbånd og halskæder.

Og husk! At være pyntesyg er ikke livstruende!

Set til 269 kr.