Mikroovne

Hus & have

Oktober 2019

Mikrobølgeovnen – eller mikroovnen som vi i dag blot ynder at kalde den – blev opfundet i USA kort efter 2. verdenskrig. Og selv om den således har nået pensionsalderen er den et uundværligt stykke isenkram i mange hjem. Uundværlig, fordi den er meget velegnet til forskellige småopgaver som optøning af frosne madvarer, tilberedning af mad, luning af resterne fra gårsdagens måltider. Og ikke at forglemme det allervigtigste: fabrikation af popcorn til aftenens gode film i tv …

Mikroovnen henvender sig til en bred målgruppe, idet den kan bruges af alle lige fra barnet eller teenageren, der har brug for en hurtig snack efter skoletid over børnefamilien, som skal have lunet en sutteflaske eller lavet en gang havregrød til de små eller til den enlige eller familien, der har brug for lidt hurtig madlavning eller opvarmning af mad.

De senere år har mikroovnene gennemgået en udvikling, så mange af dem i dag også kan grille og/eller fungere som en almindelig ovn. Nogle endda som en varmluftsovn.

Mikrovne findes i mange prisklasser, og det er muligt at finde dem fra omkring 500 kr. og opefter. Vi har kigget på et udvalg af gode mikrovne i prisniveauet 800 – 1.500 kr. og har suppleret med en kombinationsovn til ca. 2.500 kr., som har lidt større funktionalitet og en smart, automatisk optøningsfunktion.

I dette indlæg har vi ikke medtaget mikroovne til indbygning i dine køkkenskabe. Men de findes derude – dog i en anden prisklasse end de produkter, vi arbejder med her.

Se også vores anbefalinger og de sikkerhedsregler, der knytter sig til brugen af en mikroovn, længere nede i indlægget.

Anbefalinger

Når man læser diverse tests af mikroovne falder det i øjnene, at stort set alle producenter af køkkenprodukter er repræsenteret på markedet, og at de fleste mikroovne løser sin primære funktion nogenlunde lige godt. Derfor er det en god ide, at man kigger på ovnens andre funktioner, anvendelighed, volumen, design osv., inden man anskaffer sig en mikroovn.

Alternative funktioner som grill og anvendelse som traditionel ovn kan være gode egenskaber at supplere sin mikroovn med. Og hvis du kan finde en mikroovn med varmluft, vil det også være en fordel. Selvfølgelig spiller det ind på prisen, men disse funktioner kan være praktiske i en travl hverdag.

Faste programmer til forskellige opgaver gør brugen af mikroovnen lettere. Ikke mindst hvis det er familiens børn og unge, der skal betjene den.

Mht. volumen så kig på, om mikroovnen har den størrelse og det rumfang, du og din familie har brug for. Om tallerkenen i bunden af ovnen er 20 eller 30 cm i diameter osv.

Designet? Ja, der ved du bedst, hvad der ser godt ud – og hvad der passer ind i netop din husholdning?

Panasonic NN-SD28HSGTG

En fritstående mikroovn med indbygget grill og et stort ovnrum. Designet passer ind de fleste steder, idet kombinationen af rustfrit stål og sort plast giver mikroovnen et eksklusivt udtryk. 

Mikroovnen betjenes let via den berøringsfølsomme front (touch) og drejeknappen, og den har indbygget ikke mindre end 10 faste madlavningsprogrammer, børnesikring samt hurtig 30-sekunders indstilling.

  • 10 madlavningsprogrammer
  • 6 effektniveauer
  • 23 liter ovnrum
  • Diameter tallerken: 28,5 cm
  • Ydre mål: 49 x 40 x 28 cm
  • Indre mål:  32 x 35 x 21 cm
  • Vægt: 9,5 kg
  • Effekt: 1.000 W

Panasonic NN-SD28HSGTG fik en flot tredjeplads i Forbrugerrådet TÆNK’s seneste test af mikroovne.

Pris: 

1.518 kr.

Bemærk, at sælger kan have ændret prisen, siden indlægget blev skrevet! 

Set hos: 

Electrolux EMS21400S

En brugervenlig ovn fra Electrolux som kombinerer mikrobølgeovnen med en grillovn.

Der er automatisk optøningsprogram, som optør dine madvarer efter vægt og via displayet giver dig en status på, hvor langt ovnen er i processen.

Med 11 effektniveauer er mikroovnen anvendelig til stort set alle slags opgaver. Den har indbygget timer samt 12- eller 24-timers ur.

  • 7 madlavningsprogrammer
  • 11 effektniveauer
  • 21 liter ovnrum
  • Diameter tallerken: 27 cm
  • Ydre mål: 29 x 49 x 42 cm
  • Vægt: 14 kg
  • Effekt: 800 W (mikrobølge), 1.000 W (grill)

Prisen på de 999 kr. gælder medlemmer af Coop. Alternativt koster den 1.799 kr. 

Medlemspris: 

Øvrige:

999 kr.

1.799 kr.

Bemærk, at sælger kan have ændret prisen, siden indlægget blev skrevet! 

Set hos: 

Panasonic NN-DF383B

Folkene hos Panasonic har haft en heldig – eller måske nærmere dygtig – hånd, den dag de designede denne kombinationsovn. 

Ovnen kan kombinere mikrobølge- og grillfunktionerene, så du fx hurtigt kan stege et stykke kylling med sprødt skind. Ovnen kan endvidere anvendes som en traditionel ovn med varme fra såvel top som bund. Ovnen er nemlig ikke udstyret med den traditionelle roterende tallerken i bunden (men en fast plade), så der er større fleksibilitet i forhold til, hvad man kan sætte i ovnen.

Der er indbygget intelligente tilberedningssensorer i ovnen, så man ikke skal tænke på vægt og mængde af det, der skal tilberedes. Det styrer ovnen selv via måling af fugten i madvarerne.

  • 6 madlavningsprogrammer
  • 23 liter ovnrum
  • Ingen roterende tallerken, men fast plade
  • Ydre mål: 31 x 48 x 40 cm
  • Indre mål: 30 x 20 x 35 cm
  • Vægt: 13,5 kg
  • Effekt: 1.000 W 

Ovnen er den dyreste af de produkter, vi har valgt at vise – men den har også den største funktionalitet.

Pris: 

2.532 kr.

Bemærk, at sælger kan have ændret prisen, siden indlægget blev skrevet! 

Set hos: 

Sikkerhed

Der er nogle få, men vigtige sikkerhedsforanstaltninger, man skal være opmærksom på ved anvendelse af en mikroovn.

  • Ikke alle materialer er velegnede til at komme i en mikroovn, og det kan derfor skabe farlige situationer, hvis man anvender forkert emballage af plastic, metal osv. i ovnen. Tjek ALTID om det materiale, du opbevarer dine madvarer i, kan anvendes, inden du bruger det i mikroovnen.
  • Madvarer opvarmes ikke ensartet i en mikroovn, så pas på eventuelle (meget) varme områder af de madvarer, du tilbereder.

Tjek altid mikroovnens manual mht. de forholdsregler, du bør tage ved brug af ovnen! Og husk at indvi dine børn i disse forholdsregler!

Siemens IQ100

En klassisk, hvid mikroovn fra tyske Siemens, som opfylder alle behov til nem madlavning. Mikroovnen er en af de mest kompakte i vores indlæg, så har du pladsmangel, er denne ovn et godt valg.

Funktionelt lever den fuldt op til de øvrige med flere optønings- og tilberedningsprogrammer samt automatisk vægt- og temperaturindstillinger.

En gedigen ovn, der med sin hvide farve passer ind hvor som helst.

  • 4 madlavningsprogrammer og 3 optøningsprogrammer
  • 5 effektniveauer
  • 17 liter ovnrum
  • Diameter tallerken: 24,5 cm
  • Ydre mål: 29 x 46 x 35 cm
  • Vægt: 12,8 kg
  • Effekt: 1.270 W

Velegnet til det mindre køkken eller studieboligen, da ovnens rumfang (17 liter) er 20-25% mindre end mange andre mikroovnes rumfang.

Pris: 

1.356 kr.

Bemærk, at sælger kan have ændret prisen, siden indlægget blev skrevet! 

Set hos: 

Samsung MS28J5255UB

Søger du en stor og tilmed billig mikroovn, så er denne Samsung et godt bud på dit næste indkøb. Med sine 28 liter er der masser af plads til dine madvarer i ovnrummet. Og designet? Ja, det taler vist for sig selv? Det lækre sorte ydre med det elegante rustfrie håndtag tiltaler formentligt de fleste …

Der er masser af foruddefinerede programmer, så du kan tilberede både grøntsager, grød, fisk, kylling og meget andet.

Der er indbygget tallerkenvarmer, og energiforbruget er absolut i den lave ende. Også når mikroovnen står på standby.

  • 16 madlavningsprogrammer
  • 7 effektniveauer
  • 28 liter ovnrum
  • Diameter tallerken: 31,8 cm
  • Ydre mål: 28 x 52 x 43 cm
  • Vægt: 14,5 kg
  • Effekt: 1.000 W 

Ovnen er ca. en halv meter i bredden, så den kræver lidt bordplads.

Der medfølger en glasbeholder til dampning af dine madvarer.

Pris: 

917 kr.

Bemærk, at sælger kan have ændret prisen, siden indlægget blev skrevet! 

Set hos: 

Dantax M930

Hvis du ikke er bange for synlige, fedtede fingre på din mikroovn, så er denne ovn i rustfrit stål et godt valg. Og de fedtede fingre kan jo fjernes med en fugtig klud.

Ovnen har et rumfang på ikke mindre end 30 liter, og den har indbygget grillfunktion. Designet er klassisk, elegant og tidløst. Det overskuelige display og de intuitive betjeningsknapper gør mikrovnen meget anvendelig, selv for de små i husstanden. Der er endvidere indbygget timerfunktion. 

  • 10 madlavningsprogrammer
  • 5 effektniveauer
  • 30 liter ovnrum
  • Diameter tallerken: 30 cm
  • Ydre mål: 33 x 52 x 50 cm
  • Effekt: 900 W (mikrobølge), 1.100 W (grill)

Med sine 52 cm i bredden kræver denne Dantax mikroovn noget bordplads.

Pris: 

875 kr.

Bemærk, at sælger kan have ændret prisen, siden indlægget blev skrevet! 

Set hos: 

Velbekomme!