Indholdsfortegnelse
Februar 2020 (opdateret januar 2021)
Forældre - og hvad så...?
Noget af det største i tilværelsen er at blive forældre – eller for den sags skyld: bedsteforældre. Det starter allerede med forventningens glæde, når graviditeten er en realitet eller offentliggøres for de nærmeste, og så følger glæderne slag i slag med barnets udvikling. Lige fra det første mavekneb, der tolkes som et smil, til stor henrykkelse over de første skridt eller de første ord, barnets læring motorisk og sprogligt, skolestarten, puberteten og teenageårene osv. osv.
Som forældre og bedsteforældre vil vi gå til verdens ende for vores børn og børnebørn. Siden årtusindskiftet – hvor begrebet curlingbørn opstod – har vi måske endda været FOR villige til at stimulere og servicere de(n) næste generation(er), så de unge mennesker ikke har den nødvendige modstandskraft til at gå igennem et til tider udfordrende liv.
Men curlingbørn eller ej, så vil vi have lov til at ”begave” vores børn og børnebørn i løbet af deres opvækst. HANDELSGUIDE.DK har derfor valgt at kigge på, hvilke muligheder der er for indkøb til de kære små, som gradvist bliver større. Som læser kan du således få inspiration til køb af udstyr, tøj, sko, legetøj, indretning, bøger osv. til babyer og børn. Inspirationen tager sit udspring op til 9 måneder før barnet fødes og indtil barnet er et par år.
God læselyst!
Brug eventuelt indholdsfortegnelsen øverst til venstre, hvis du søger bestemte oplysninger!
Gravid og hvad skal du så anskaffe dig?
Måske er du førstegangsfødende med tjek på alt, måske er du den rutinerede, der har prøvet hele rumlen før og kan derfor huske, hvad der skal til – eller måske er du ingen af delene? Uanset hvad, så er her nogle tip, som kan hjælpe dig i dine forberedelser op til fødslen.
Du skal selvfølgelig selv klædes på under graviditeten, og det er meget tvivlsomt, om du hele vejen kan passe dit nuværende tøj. Heldigvis findes der meget lækkert og praktisk ventetøj på markedet i dag.
Ud over ovennævnte er det naturligvis fornuftigt at anskaffe sig det tøj og udstyr, der skal i brug umiddelbart efter fødslen og under barslen.
Vi henviser til en god og praktisk tjekliste længere nede i indlægget.
Skal du transportere dit barn i bil, er der helt klare regler for, hvordan man bedst og sikrest gør det. En autostol er derfor obligatorisk, hvis du ikke udelukkende benytter dig af de offentlige transportmidler. FDM har foretaget tests af forskellige autostole, og autostolen, du kan se nedenfor – Dream-i-Size – blev deres testvinder. Den kan anvendes, indtil dit barn er omkring et år.
Bøger til og om de små ...
Det er som bekendt altid en god ide at sætte sig ind i emner, man får brug for – og ikke er erfaren i. Eller emner som man trænger til at få genopfrisket. Bøger om den søde ventetid og den første tid med barnet er en god ballast at tilegne sig som kommende forældre.
Tilbudspakke til dit barn og dig selv...
Vi har fundet et rigtig godt tilbud, hvor du selv kan mixe tøj, sko, udstyr m.m. til dig selv og dit barn. Børnestørrelserne starter ved 50 cm – svarende til en nyfødt – men du kan selv sammensætte pakkerne på tværs af størrelse, køn osv.
I dette tilbud kan du frit vælge 6 emner for 380 kr. Tilbuddet giver mulighed for at sammensætte en eller flere pakker med meget store besparelser i forhold til stykprisen. Det bliver nemt halv pris eller mindre …
God jagt!
Hvad skal du bruge under barslen og i barnets første år?
Under barslen får du brug for ammetøj til dig selv samt en masse tøj og udstyr til din baby. Og legetøj selvfølgelig. Og højtlæsningsbøger. Og meget andet naturligvis.
Måske er du den glade giver af en barselsgave til den nyfødte og dennes forældre, så har vi også et par bud på gavepakker til fornuftige priser.
Til transport af dit barn har du fra første dag brug for en barnevogn (senere en klapvogn eller måske en babyjogger?), en bæresele og en pusletaske, hvor du har alt det nødvendige, når du er på tur med den lille. En babyalarm er også en fornuftig investering, hvis dit barn fx skal sove ude eller et stykke fra lokalet, hvor du befinder dig.
Forskelligt babyudstyr - kåret til bedst i test eller et godt køb ...

Vi har fundet nogle gode produkter, som Forbrugerrådet TÆNK og FDM har kåret til “bedst i test” eller som et “godt køb”.



Klapvognen Silver Cross Pop er kåret af Forbrugerrådet TÆNK til “bedst i test”
Den findes i to flotte farvekombinationer, enten sort/jadegrøn eller rød/sort.
Prisen er ca. 2.300 kr.
Babyalarmen Capidi er let at betjene og har en god rækkevidde. Den er kåret af Forbrugerrådet TÆNK til “bedst i test”
Den sorte model sælges for øjeblikket til en tilbudspris på godt 600 kr.
Bæreselen Moby Wrap Classic kommer ind på en flot tredjeplads i Forbrugerrådet TÆNK’s “bedst i test”. Kun 2%-point under vinderen – men den er til gengæld 25-30% billigere.
Prisen ligger på 3-400 kr.
Nyttig tjekliste!
Tjekliste til nybagte forældre – hvad er der brug for af tøj og udstyr …?
Den ubetingede kærlighed …