Elektronik » iPhone og iPad

Januar 2020

Brugte iPhones og iPads (pre-owned)

Apples iPhones og iPads behøver vist ingen nærmere præsentation, og med et skønnet salg tæt på 200 millioner iPhones om året understreges det, at der er en stor – og måske trofast? – køberskare til Apples produkter. Det forlyder i hvert fald, at der findes omkring en milliard iPhones på verdensplan her primo 2020.

Jeg er selv den tilfredse ejer af både en iPhone og en iPad, men jeg har svært ved at slippe op mod 10.000 kroner på en telefon, når en ny model rammer det danske marked. Samtidigt er jeg også den forsigtige type, så det med at finde en brugt iPhone eller iPad i Den Blå Avis eller tilsvarende steder tiltaler mig ikke. Løsningen har derfor været at finde en såkaldt pre-owned model. Det vil sige, en model som har været ejet af en anden før mig. Telefonen kan være brugt, men er det måske ikke? Sikkerheden for mig ligger her i, at sælger tilbyder både fortrydelsesret og reklamationsret, som vi kender det fra helt nye produkter.

Har du det lige som mig, så brug fem minutter på at tjekke nogle af de udvalgte modeller og priser nedenfor – der er rigtig mange penge at spare på din næste iPhone eller iPad …

Brug eventuelt indholdsfortegnelsen øverst til venstre, hvis du søger bestemte oplysninger!

Fordele ved at købe pre-owned frem for brugt hos en privat

  • Du kan vælge mellem forskellige farver og hukommelsesstørrelser.
  • Der findes typisk forskellige kategorier af kosmetisk stand på produktet, fx som ny, rigtig god eller brugt. Eller blot kategorierne A, B eller C.
  • Der er både fortrydelsessret og reklamationsret i forbindelse med dit køb.

Fordele ved at købe pre-owned frem for et nyt produkt

  • Tænk blot på disse tre ord, som helt naturligt er meget oppe i tiden: klima, miljø, bæredygtighed.
  • Produktets pris.

Med andre ord: et pre-owned produkt skåner både miljøet og tegnebogen!

iPhone

En iPhone er langt mere end en telefon. Det er blevet vores tro følgesvend, uanset hvor vi befinder os. En computer i mini-størrelse, som vi kan arbejde på, sende og modtage mails fra/på, tage notater, læse aviser, tidsskrifter eller bøger, høre musik, se film eller tv, tegne, spille, fotografere, følge venner og familie på sociale medier osv. osv.

I skrivende stund hedder nyeste version iPhone 11, men indenfor hver version findes der et utal af varianter med forskellige skærmstørrelser, hukommelse osv.

iPhone 6 til 11

Hvis du går efter en af de seks udvalgte modeller nedenfor, kan du trykke på det pågældende billede og se den aktuelle dagspris for netop den model.

Er du i tvivl om, hvilken model, der passer til dit behov og din tegnebog, så tryk på knappen “Alle iPhones” nedenfor.

iPad

iPad’en er et uundværligt redskab for mange af os. Den kan stort det samme som en iPhone – ja selv at kommunikere via FaceTime, Messinger, Skype m.m. klarer den også. Men selvfølgelig i et større format. Den er et godt supplement til en iPhone, da stort set alt kan synkroniseres mellem disse to enheder, så du altid har vigtige data ved hånden, selv om du kun har en af dine enheder med.

iPad’en findes overordnet i tre størrelser: den ”normale” iPad med en skærmstørrelse på ca. 10” (ca. 26 cm målt diagonalt), en iPad-mini på ca. 8” (ca. 20 cm) samt en iPad Pro, som findes med en skærm på op til ca. 13” (ca. 33 cm). Også her findes der et utal af varianter indenfor hver af de tre typer.

iPad Pro fra 9,7" - 12,9"

Hvis du har udset dig en af de tre iPad-modeller nedenfor, så tryk på et af billederne for at se de dagsaktuelle priser. Vil du have et overblik over alle tilgængelige iPads, så tryk på knappen “Alle iPads” ovenfor!

Tilbehør til din iPhone eller iPad!

Find et stort udvalg i covers, kabler, opladere, hovedtelefoner, højttalere, skærmbeskyttelse, bilmontering, cykelholdere, hukommelseskort, powerbanks og meget andet ved at trykke på billederne til venstre eller højre. 

Hvis du er erhvervskunde, skal du være opmærksom på, at pre-owned-produkter er omfattede af brugtmomsordningen! 

Du kan læse mere om denne ordning på SKAT’s hjemmeside.

Mangler du høretelefoner til din iPhone eller iPad, så kig med her!